Godtgørelse for opslag om bortvisning på grund af tyveri, men ikke for videoovervågning.
En person blev ansat i 1997 i et byggemarked. I sommeren 2000 blev han kassemedarbejder. Den 6. december 2000 blev han bortvist fra arbejdspladsen, idet han uberettiget skulle have tilegnet sig et beløb fra kassen. Byggemarkedets grundlag herfor var blandt andet en videoovervågning af den kasse medarbejderen normalt sad ved, og at han skulle have foretaget et betydeligt antal annulleringer af salg ved kassen.
Umiddelbart efter bortvisningen blev der sent om eftermiddagen ophængt et opslag i personaleafsnittet, hvoraf det fremgik, at medarbejderen var blevet bortvist på grund af pengetyveri fra kassen. Opslaget blev fjernet dagen efter om formiddagen.
Medarbejderen blev senere frifundet i en straffesag som tiltalt for underslæb subsidiært tyveri begået som kasseassistent hos byggemarkedet.
Medarbejderen anlagde sag mod byggemarkedet med påstand om betaling af løn m.v., godtgørelse for usaglig afskedigelse og godtgørelse for tort efter Erstatningsansvarslovens § 26 i forbindelse med opslaget og videoovervågningen.
Bortvisningen af medarbejderen fandtes at være sket med rette og medarbejderen tilkendtes kr. 5.000 i godtgørelse for tort i anledning af opslaget om bortvisningen.
Medarbejderen blev ikke tilkendt tortgodtgørelse i anledning af videoovervågningen, som var etableret som følge af et konstateret svind i byggemarkedet og efter en underretning af tillidsrepræsentanten. Hertil kom, at personalet gennem personalehåndbog og skiltning var gjort bekendt med, at butikslokalet var genstand for videoovervågning.
(Østre Landsrets dom af 20. december 2003 i anke 21. afd. nr. B-2230-03)