En kvindelig økonomichef M1 og en mandlig produktchef M2 var ansat i samme virksomhed. M2 var tillige direktør i et af virksomhedens datterselskaber og havde en aktiepost i virksomheden. I efteråret 1999 bekendtgjorde M1 og M2, at de var flyttet sammen.
Kort tid efter offentliggørelsen heraf blev de begge først afskediget og siden bortvist. M1 blev bortvist, da M1 i opsigelsesperioden havde sygemeldt sig og aflyst en planlagt ferie, men desuagtet gennemførte den pågældende ferierejse til Chicago. M2 blev bortvist, fordi M2 i opsigelsesperioden tog ansættelse hos en konkurrerende virksomhed.
Landsretten fandt bortvisningen af M2 berettiget, idet M2 i strid med sin loyalitetsforpligtelse havde taget beskæftigelse hos en virksomhed, der fandtes at udgøre en konkurrent til virksomheden. Virksomheden fik tillige medhold i et tilbagesøgningskrav for løn udbetalt i perioden fra M2’s ansættelse hos konkurrenten til det tidspunkt, hvor virksoheden opdagede dette og bortviste M2. Landsretten lagde vægt på, at M2 havde undladt at underrette V om ansættelsen.
For så vidt angik M1 lagde landsretten til grund, at M1 og M2 inden afskedigelserne havde købt rejsen til Chicago og meddelt virksomheden, at de afholdt ferie primo december. Efter afskedigelsen sygemeldte M1 sig telefonisk den 1. december og aflyste samtidig sin ferie uden at orientere om, at M1 alligevel ville gennemføre den planlagte ferierejse. Landsretten lagde videre til grund, at M1’s helbredstilstand ikke var ringere, end at M1 var i stand til at søge nye stillinger, ligesom M1 var i stand til at gennemføre ferierejsen, der blandt andet indebar to længere flyveture. Under disse omstændigheder fandt landsretten det ikke alene med de fremlagte lægeerklæringer tilstrækkeligt godtgjort, at M1 på grund af sygdom var ude af stand til at udføre det pågældende arbejde. Landsretten fandt derfor, at virksomheden var berettiget til at bortvise M1 som sket. (Østre landsrets dom af 25. juni 2003)