Medarbejderen M var i henhold til en partnerkontrakt, indgået den 1. juni 1998, ansat i virksomheden V som direktør. Desuden var M anpartshaver i V og omfattet af såvel anpartshaveroverenskomst som en samarbejdsaftale. V opsagde samarbejdsaftalen ved brev af 10. marts 2003 med ønsket om at indgå en ny aftale, hvorimod de øvrige aftaler blev opretholdt. På et senere tidspunkt – den 18. juni 2003 – blev M bortvist på grundlag af påståede uberettigede udbetalinger af vederlag til M. M anlagde herefter sag mod V med påstand om anerkendelse af, at bortvisningen var uberettiget, herunder at V ikke var berettiget til at ophæve partnerkontrakten, da dette ifølge anpartshaveroverenskomsten krævede 2/3 majoritet (51% af anpartskapitalen tilhørte M). V fremførte heroverfor, at M væsentligt havde misligholdt sine kontraktlige forpligtelser ved at have hævet vederlag, der oversteg, hvad M var berettiget til. Yderligere nedlagde V selvstændig påstand om tilbagebetaling af det for meget udbetalte vederlag. Landsretten fastslog indledningsvis, at det ikke var udelukket at ophæve partnerkontrakten, selvom majoritetskravet efter anpartshaveroverenskomsten ikke var opfyldt. Landsretten fandt det endvidere godtgjort, at M havde misligholdt partneraftalen, og at der efter forholdets karakter ikke var grundlag for at kræve, at der inden bortvisningen skulle være meddelt en advarsel. Med undtagelse af to konkrete tilfælde, blev M blev dømt til at tilbagebetale det for meget udbetalte.
Reglerne om condictio indebiti eller passivitetsbetragtninger kunne for landsretten ikke føre til et andet resultat.