TfK2013.776/3
51-årig fundet skyldig i overtrædelse af fødevarehygiejnebekendtgørelsena § 21, jf. § 46.
Byretten idømte T en bøde på 40.000 kr.

Landsretten henviste til lovens forarbejder, at der ved fastsættelsen af den endelige bødestørrelse skulle tages hensyn til bl.a. virksomhedens omsætning, idet små virksomheder med en omsætning på under 5 mio. kr. foresloges som udgangspunkt sanktioneret med normalbødestørrelsen minus 50 %.

Det var efter forarbejderne ikke noget krav, at omsætningen dokumenteredes ved et revideret regnskab. T havde under landsrettens behandling af sagen fremlagt en uunderskrevet kopi af et ikke-revideret regnskab, hvorefter omsætningen i 2010 udgjorde 2,1 mio. kr. Anklagemyndigheden havde ikke indhentet skatteoplysninger til brug for sagen.

På denne baggrund, og da der ikke var oplysninger i sagen, som talte for en forhøjelse af bøden i forhold til det niveau, der var foreslået i forarbejderne, nedsatte landsretten bøden til 20.000 kr.

U.2013.2540Ø