I henhold til tilbud fra sin arbejdsgiver E A/S tegnede laborant KN i december 1998 aktier i selskabet til en kursværdi af 25.020 kr. Efter prospektet havde E A/S ret til at kræve aktierne solgt tilbage til selskabet til købskurs tillagt en rente på 10% i tilfælde af at den ansatte forlod virksomheden inden for 3 år. KN blev opsagt på grund af sygefravær til fratræden 31. januar 2000, og E betalte hende 27.522 kr. til dækning af tilbagekøbssummen for aktierne. Aktietegningen fandtes ikke at indeholde en økonomisk begunstigelse af medarbe-derne. Aktiebesiddelsen indeholdt heller ikke en vederlæggelse af medarbejderen der kunne sidestilles med en ydelse omfattet af funktionærlovens § 17 a. Bestemmelsen om tilbagekøb af aktier gav E A/S en ensidig ret, men ikke pligt, til at købe medarbejderens aktier tilbage til købsprisen med tillæg af 10%. Købsprisen skulle finde anvendelse uanset selskabets økonomiske stilling eller aktiens værdi på tilbagekøbstidspunktet, og tilbagekøbsbestemmelsen var udelukkende fastsat i selskabets interesse. Det måtte herefter anses for urimeligt at gøre en sådan bestemmelse gældende, navnlig i en situation hvor en medarbejder afskedigedes og således ikke selv havde haft indflydelse på ansættelsesforholdets varighed. Bestemmelsen om tilbagekøbsretten blev derfor tilsidesat i medfør af aftalelovens § 36.
Kommentar: Dommen er interessant både i lyset af den forholdsvis sparsomme retspraksis om forskellige medarbejderaktieordningers stilling i opsigelsessituationen og fordi Sø- og Handelsretten vælger at anvende den i øvrigt yderst sjældne brugte formueretlige generalklausul i Aftalelovens § 36. I øvrigt bemærkes, at resultatet muligt var blevet et andet, hvis virksomheden også havde haft pligt til tilbagekøb.