F blev efter knap et års ansættelse afskediget fra virksomheden V med samarbejdsvanskeligheder som begrundelse. Tidligere under sin ansættelse hos V havde F været gravid, men havde aborteret. På afskedigelsestidspunktet var F atter gravid, men vidste det ikke selv. På den baggrund havde V bevist, at afskedigelsen ikke helt eller delvis vare begrundet i den aktuelle graviditet. Landsretten udtalte desuden, at spørgsmålet om, hvorvidt afskedigelsen var begrundet i den tidligere graviditet, måtte afgøres efter den senere indførte regel om delt bevisbyrde i ligebehandlingslovens § 16A, der – som det også fremgik af motiverne til bestemmelsen – måtte anses for at være i overensstemmelse med hidtil gældende retspraksis. V havde konstateret en række alvorlige fejl begået af F, hvilet blandt andet medførte, at V´s revisor udfærdigede et revisionsprotokollat, som blev forelagt V´s bestyrelse. Da der over for de anførte forhold, der udgjorde et sagligt grundlag for at afskedige F, ikke var påvist omstændigheder, som gav grundlag for at antage, at afskedigelsen af F tillige var begrundet i den forudgående graviditet, havde F heller ikke på den baggrund krav om godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16. F havde heller ikke krav på godtgørelse efter ligebehandlingslovens §§ 14 eller 15.
(VLD af 6. februar 2002).