Arbejdsgivers pligt til at orientere ansatte om ændringer i ansættelsesforholdet gjaldt også et gammelt ansættelsesforhold – ansættelsesbevislovens § 4
Dommen omhandler en ændring i den gældende bonusordning for medarbejderen, der var blevet ansat i virksomheden før ansættelsesbevislovens ikrafttræden den 1. juni 1993.
Loven indeholder en overgangsbestemmelse, der siger, at i ansættelsesforhold, der er indgået før 1.7.1993, og som fortsat består, er arbejdsgiver forpligtet til at give den ansatte nærmere bestemte skriftlige oplysninger om ansættelsesforholdet, hvis den ansatte ikke tidligere har fået sådanne senest 2 måneder efter, at den ansatte har anmodet om det.
Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter bl.a. beskrivelse af arbejdet, evt. ret til løn under ferie, opsigelsesvarsler, løn, evt. tillæg, pensionsbidrag, arbejdstid, evt. kollektive overenskomster. Det er et krav, at oplysningerne foreligger skriftligt.
I denne sag havde funktionæren tidligere modtaget et mangelfuldt ansættelsesbevis og havde ikke anmodet om at modtage yderligere oplysninger om ansættelsesvilkårene. I ansættelsesperioden var der sket ændringer i ansættelsesforholdet, og landsretten fandt det ikke påkrævet, at medarbejderen skulle fremsætte en anmodning om skriftlig oplysning om disse ændringer, idet forpligtelsen til at underrette om ændringer i ansættelsesforholdet efter landsrettens opfattelse påhviler arbejdsgiveren, uanset om en sådan begæring har været fremsat.
Landsretten mente således, at kravet om begæring fra lønmodtageren – for ansættelsesforhold etableret før 1.7.1993 alene relaterer sig til anmodningen om selve ansættelsesbeviset, hvorimod arbejdsgiverens forpligtelse til at underrette om ændringer, der har fundet sted i ansættelsesforholdet efter lovens ikrafttræden, gælder i alle ansættelsesforhold, herunder ansættelsesforhold etableret før 1.7.1993, uafhængig af om der i øvrigt foreligger eller burde foreligge et ansættelsesbevis.
Den danske ansættelsesbevislov er en gennemførelse af et EU-direktiv, og landsretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at det er direktivets formål bl.a. at skabe klar-hed over lønmodtagernes retsstilling.
(ØLD af 16. januar 2003 i sag 11. afd. B-3117-01)
Kommentar: Man skal være opmærksom på, at med ansættelsesbevislovens indførelse kræves der skriftlig-hed i ansættelsesaftaler, der indgås efter 1.7.1993. For ansættelsesforhold før denne dato er arbejdsgiver endvidere forpligtet til at udfærdige en skriftlig aftale med det minimumsindhold, der følger af ansættelses-bevisloven, hvis medarbejderen anmoder om det og inden for en 2-måneders frist.
Det andet væsentlige punkt, der fremgår af dommen, er, at uanset om der foreligger eller burde foreligge et skriftligt ansættelsesbevis, skal ændringer i den bestående ansættelsesaftale foreligge skriftligt, hvis disse ændringer er indtruffet efter 1.7.1993, og her kræves der ikke anmodning fra medarbejderen.