En kasseekspedient fandtes bortvist med rette for at have foretaget kassehandlinger, som føje gav grund til at mistænke ham for tyveri. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet for at betale erstatning. Derimod blev arbejdsgiveren dømt til at betale ekspedienten en godtgørelse på 5.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26 for kortvarigt at have opsat en meddelelse til det øvrige personale om, at ekspedienten var bortvist pga. tyveri. Videoovervågning af ekspedientens kasse fandtes ikke at udgøre en retsstridig krænkelse af ekspedienten.

(Østre Landsrets dom af 20. december 2004, 21. afd., sag B-2230-03)