En række ansatte F var beskæftiget på et sanatorium S beliggende i Spanien men henhørende under en dansk arbejdsgiver. Fs lønninger blev udbetalt med en tredjedel i Spanien og to tredjedele i Danmark. Herved skjultes den egentlige størrelse af lønudbetalingerne over for de spanske myndigheder, og S sparede væsentlige beløb til sociale bidrag. F betalte alene skat af den ene tredjedel, som udbetaltes i Spanien, men var fritaget for skattepligt i Danmark. Efter henvendelse fra de spanske myndigheder efterbetalte S ikke-indeholdt kildeskat til Spanien, hvorefter S opkrævede beløbet hos de enkelte ansatte.
Landsretten fandt, at ledelsen af S siden 1978 havde været bekendt med, at ordningen var i strid med de spanske regler, og siden 1987 havde de ansatte over for ledelsen rejst spørgsmål om, hvorledes korrekt indberetning til de spanske skattemyndigheder kunne ske, når lønsedlerne alene udviste en tredjedel af lønnen.
Under hensyntagen hertil og til sagens omstændigheder i øvrigt fandtes S nærmere end F til at bære risikoen for, at Fs forudsætning om, at lønudbetalingsproceduren var i overensstemmelse med de gældende spanske skatteregler, var urigtig.
(ØLD af 2. marts 2001 i sagerne 19. afdeling B-2675-96 m.fl. )