En administrativ medarbejder i en forening udbetalte ved sin fratrædelse betaling for 71 overarbejdstimer til sig selv. Både byret og landsret fandt, at medarbejderen ikke havde ret til den udbetalte løn for overarbejde, da hun selv var ansvarlig for at få afspadseret sit overarbejde i opsigelsesperioden.
Medarbejderen havde været ansat knap 4 år i en forening, hvor der kun var een anden ansat foruden medarbejderen. Medarbejderens arbejde bestod i administration af foreningens drift, mødeafholdelse, referater samt bogholderi opgaver, herunder udbetaling af løn. Da foreningen var en interesseorganisation for nogle regionale pensionistforeninger, bestod arbejdet også i deltagelse ved møder og seminarer forskellige steder i Jylland og på Fyn.
I ansættelseskontrakten var anført, at overarbejde skulle afspadseres i forholdet 1:1. Der var ikke i kontrakten nævnt muligheden for at få overarbejde udbetalt, ligesom dette heller ikke tidligere var sket.
Medarbejderen havde hidtil holdt formanden mundtligt underrettet om oparbejdet overarbejde og løbende sørget for at afspadsere. I en periode på 9 måneder forinden fratrædelsen havde medarbejderen fået ny chef, foreningens nye formand, idet den tidligere formand først var blevet sygemeldt og siden var fratrådt. Medarbejderen havde ikke talt med den nye formand om hverken overarbejde eller afspadsering. Den nye formand blev derfor overrasket, da det umiddelbart efter medarbejderens fratrædelse kom frem, at medarbejderen på eget initiativ havde udbetalt løn for overarbejde. Formanden havde forventet at medarbejderen løbende havde afspadseret som tidligere.
Sagen blev drøftet internt i foreningens bestyrelse og foreningen søgte endvidere ekstern juridisk rådgivning. Efter godt et halvt år modtog medarbejderen krav fra foreningen om tilbagebetaling af lønnen for overarbejdet.
Både By- og Landsretten konkluderede, at medarbejderen var erfaren og havde en selvstændig stilling, og hun burde derfor selv kunne have indset, at hun ikke kunne nå at afspadsere sit overarbejde. Medarbejderen burde desuden have orienteret formanden, så de kunne have indgået en aftale om betaling eller afspadsering. Da dette ikke var sket, havde medarbejderen ikke haft ret til at foretage udbetalingen for overarbejdet. Byretten afviste, at foreningen skulle have fortabt sin ret til kravet, da foreningen ikke havde givet medarbejderen grund til at tro, at de ved passivitet havde frafaldet deres krav om tilbagebetaling. Landsretten lagde i den forbindelse i stedet for vægt på, at det var medarbejderen selv og ikke andre fra foreningen, der havde foretaget udbetalingen.
(Grindsted Byrets dom af 26. september 2006 & Vestre Landsrets dom af 2. oktober 2007)
Kommentar:
Når der ikke i ansættelsesaftalen er aftalt udbetaling af overarbejde, eller der i praksis er kutyme for overarbejdsbetaling, så har – i hvert fald en erfaren – medarbejder ansvar for at afspadsere overarbejde. Medarbejdere er endvidere forpligtet til selv at sørge for at holde deres foresatte løbende underrettet om omfanget af deres overarbejde.