A havde gennem 25 år været ansat hos sin bror, B. Efter et skænderi forlod A arbejdspladsen. Tvisten drejede sig om, hvorvidt A var blevet opsagt eller var udeblevet fra arbejdet. Byretten fandt, at det måtte komme arbejdsgiveren til skade, at der ikke forelå en skriftlig opsigelse eller en skriftlig opfordring til A om at møde på arbejde, og byretten lagde derfor til grund, at B havde opsagt A. A havde derfor krav på erstatning for løn i opsigelsesperioden, samt fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn, jf. funktionærlovens § 2a. Byretten udtalte endvidere, at A og Bs uenighed og skænderi ikke alene kunne begrunde en opsigelse uden en forudgående advarsel, og A tilkendtes derfor en erstatning svarende til 6 måneders løn, jf. funktionærlovens § 2b. Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse, dog således at As krav på erstatning for løn i opsigelsesperioden reduceredes, da A var tiltrådt ny stilling. (Østre Landsrets dom af 29. september 2000 – Funktionærlovens § 2a og 2b).