Folketinget har ændret arveloven med virkning fra 1. januar 2008. Det skete efter et langvarigt forarbejde, hvor daværende professor ved Københavns Universitet, Finn Taksøe-Jensen, helt tilbage fra 1988 gennemførte en række undersøgelser af arvelovens virkning og brugernes behov. Det førte til en helt ny arvelov, hvor man har forsøgt at modernisere reglerne på en måde, som bedst muligt passer til den hverdag, vi lever i. Alligevel er det ifølge flere eksperter stadig sådan, at der oprettes alt for få testamenter i forhold til det behov, der er.
I mit daglige arbejde bistår jeg mange gange om ugen med oprettelse af testamente, og jeg har lavet min egen private undersøgelse omkring oprettelse af testamente. Min undersøgelse viser, at hovedparten af dem, der opretter testamente, har tænkt over det i mellem to – ti år og nogle længere tid endnu. Her er altså tale om veloplyste mennesker, som har været klar over, at de har et behov for at oprette testamente, men alligevel er beslutningen udskudt. Forklaringen er, at ”vi har ikke fået taget os sammen” og når jeg spørger dybere ind tillige, at det jo ikke er sjovt at tale om testamente. ”Dette er jo ikke et impulskøb”, sagde en ældre dame til mig. En anden gruppe, som kommer til mig, er unge mennesker, der er blevet skubbet af sted af forældrene. Især de papirløse tøver, men når vi taler om det, kan jeg føle en lettelse over, at de nu har truffet beslutningen og får løst udfordringen.
Arvelovens nye regler går ud på, at ægtefæller og børn nu arver hver 50 %, når den ene ægtefælle dør. Det er stadig muligt at sidde i uskiftet bo, men mange fravælger denne form, fordi den har en række problemer indbygget. Alle undersøgelser viser, at ægtefæller ønsker, at længstlevende skal arve mest muligt, men det ønske opfylder arveloven ikke. Det er muligt for længstlevende at kombinere testamente og ægtepagt på en sådan måde, at børnene tilsammen kun vil få 1/32 fællesformuen.
Arveloven kan som en generel lov ikke tage højde for alle situationer. I dag er mange familier sammenbragte med dine, mine og vores børn. Det fører som hovedregel til helt skæve resultater, som er meget forskellige alt efter hvilken ægtefælle, der dør først. Derfor er der også efter den nye lov et stort behov for at bruge testamentet til at regulere arveforholdene mellem fælles- og særbørn.
Den nye arvelov har ikke givet arveret til papirløse. Desværre tror mange mennesker, at der automatisk opstår arveret efter to eller fem år. Det gør der ikke. Jeg tror, forklaringen på denne fatale misforståelse er, at der efter to år er mulighed for, at boafgiften (tidligere kaldet arveafgift) nedsættes efter to års samliv. Her går afgiften fra 36,25 % til 15 % (mens afgiften for ægtefæller er 0). Men nedsættelsen af afgiften er ikke en ret til at arve, så selvom et papirløst par har boet sammen i 30 år, så er der ingen arveret.
Det har nok forværret misforståelserne om papirløses arveret, at den ny arvelov indeholder regler, som gør det muligt at stille papirløse som var de gift med fuldstændigt særeje. Dette kan på visse betingelser sikres af papirløse ved et såkaldt udvidet samlevertestamente. Det er en rigtig god nyskabelse, men der kræves altså også her oprettelse af testamente.
Den ny arvelov har ikke ændret på arveklasserne, og det betyder, at den enlige uden børn stadig som hovedregel har behov for at oprette et testamente. Uden testamente vil forældre, søskende, bedsteforældrelinjen eller deres børn, men ikke kusiner og fætre, arve. Er der ingen arvinger her, da arver staten. Min undersøgelse blandt enlige har vist, at de færreste ønsker dette. Alligevel falder der hvert år betydelige beløb lige ned i statens lommer – beløb, som hvis der var oprettet testemente, kunne komme velgørende formål til gavn.
Denne artikel er skrevet af advokat (H) Allan Ohms – du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 03 21