På et forslag fra Erhvervsministeren er der nu vedtaget indgribende ændringer af Årsregnskabsloven.
Det fremgår af fremsættelsestalen, at formålet er at modernisere lovgivningen for årsregnskaber, blandt andet fordi stigende internationalisering vil kræve, at der i større og større omfang indføres internationale regnskabsregler og fordi mange nye brugere af årsregnskaber ofte ikke har den samme baggrund i regnskabsvæsen som traditionelle regnskabsbrugere har.
Man ønsker, at årsregnskaberne skal være endnu mere rettede mod brugere med mindre regnskabsteknisk kunnen. Blandt andet derfor vil man sørge for at verbal information i langt højere grad end tidligere får betydning, når regnskabsbrugere skal træffe økonomiske beslutninger om virksomhederne.
Grundlaget for lovforslagene var de europæiske selskabsdirektiver. Man forsøger blandt andet at indføre en række elementer fra det værdibaserede årsregnskabskoncept. Man skal hermed opnå, at regnskabet i højere grad sigter mod at opgøre virksomhedens reelle værdier fremfor, som tidligere, alene at tage udgangspunkt i historiske værdier.
Der sker nu en korrektion af regnskabs- og selskabslovgivningen med flytning af bestemmelser mellem lovene, og en oversættelse af visse koncepter og begreber til mere moderne sprogbrug (dette vil næppe i hvertfald i begyndelsen befordre yderligere klarhed).
Enkelte væsentlige elementer i loven er
– årsregnskabsloven bygges op, så selskaberne inddeles i klasser efter størrelse, hvilket bevirker at loven, især for de små virksomheder, bliver mere overskuelig. Små aktie- og anpartsselskaber skal efter forslaget være selskaber med en balancesum på ikke over kr. 20 millioner, en nettoomsætning på ikke over kr. 40 millioner og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabet på ikke over 50. Mindst to af størrelserne skal overskrides i to på hinanden følgende regnskabsår før der skal rykkes op
– afskaffelse af pligten til at aflægge driftsøkonomisk årsregnskab for små virksomheder uden begrænset hæftelse og visse meget små virksomheder med begrænset hæftelse, men ikke selskaber
– små selskaber kommer til at skulle afgive årsberetning (fremover: ledelsesberetning) og oplyse om deres hovedaktiviteter i årsregnskabet (fremover: årsrapporten), og i tilknytning til deres underskrift i årsrapporten skal ledelsesmedlemmerne erklære sig om regnskabets retvisende karakter m.v.
– alle købte immaterialrettigheder skal indregnes i balancen, internt oparbejdede sådanne kan indregnes i små selskaber og skal indregnes i mellemstore og større i det omfang de udspringer af udviklingsprojekter, og goodwill fra tilkøb af virksomheder eller aktiviteter skal indregnes, og koncerngoodwill skal afskrives systematisk over brugstiden, dog maksimalt over 20 år
– der kommer nye regler for mellemstore og større virksomheders indregning af indirekte produktionsomkostninger i kostprisen, hvorved mange varelagre vil blive værdiansat højere end de vil blive det efter de nugældende regler
– kapitalandele i datterselskaber skal i mellemstore og større selskaber indregnes med indre værdi
– der skal udarbejdes en specificeret egenkapitalopgørelse
– mellemstore og større virksomheder skal beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø, foranstaltninger i så henseende, og skal give oplysninger om de risici virksomheden er udsat for
– for så vidt angår børsnoterede selskaber afskaffes kravet om to revisorer i sådanne og i statslige aktieselskaber fra og med år 2005
– indsendelsesfristen for årsregnskaber til styrelsen forkortes med 1 måned for at sikre regnskabsbrugerne aktuelle oplysninger
– der bliver mulighed for, at årsregnskabslovens rammer kan udfyldes med standarder, der vil skulle udstedes af et privat organ udpeget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
– endvidere moderniseres reglerne om elektronisk indberetning i overensstemmelse med regeringens erhvervsstrategi .dk21 for at fremme den digitale forvaltning (e-administration)
– Loven træder i kraft den 1. januar 2001 og skal som udgangspunkt have virkning fra regnskabsår, der begynder på denne dato eller senere. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog for at lette de administrative byrder forbundet med overgangen, udskyde ikrafttrædelsen helt eller delvist
(Lov nr. 448 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (Årsregnskabsloven) af 7. juni 2001).