Mange problemer tårner sig op, når skilsmissen står for døren. Det svirrer i hovedet med ord og begreber:
Børnene! Boligen! Økonomien! Pensionen! Campingvognen! Din/hans/hendes nye kæreste! Fremmede børn! statsforvaltningen! Børnebidrag! Ægtefællebidrag! Retten! Budgetkonto! Landsretten! Samvær!
De fleste starter med at blive separerede. Der er ikke så stor forskel på separation og skilsmisse. Ved separationen ophører næsten alle virkninger af et ægteskab. Man kan blive separerede på en nem måde, hvis man er enige om det. Man udfylder en blanket og indleverer den til statsforvaltningen. Der er egentlig ikke så meget, man skal være enige om. I virkeligheden er det kun ægtefællebidrag og retten til at fortsætte en LEJET lejlighed, som man skal være enige om. Kan I ikke blive enige om disse to emner, kan man ikke blive skilt ved bevilling. Så er man nødt til at gå i retten.
Hvis der i ægteskabet er særeje, skal man være opmærksom på, at der i forbindelse med skilsmissen kan være mulighed for, at den økonomisk svageste ægtefælle kan få tilkendt et beløb der sikrer, at vedkommende ikke bliver stillet urimeligt ringe efter separationen. Det spørgsmål skal afgøres ved separationen og ikke først ved bodelingen. I skal tænke Jer godt om, inden I aftaler noget. Det kan nemlig være ret svært at få det ændret senere. Mange er tilbøjelige til at indgå en aftale bare for at få det overstået. Lad være med det. Fra 1. januar 2005 er det ikke længere nødvendigt at møde op på statsforvaltningen til såkaldt vilkårsforhandling, hvis parterne er enige om det.
Da der er mange vigtige spørgsmål, som skal afklares, vil vi dog anbefale, at I får gennemgået vilkårene med en advokat og ikke forlader Jer på de informationer, som ægtefællen giver, når blanketten bliver lagt frem til underskrift.
Skilsmisse direkte
Der er mulighed for at blive skilt uden forudgående separation. I praksis er det utroskab, som er den hyppigste årsag til direkte skilsmisse. Men det er kun den, der er blevet krænket af den andens utroskab, som har krav på direkte skilsmisse. Herudover er der enkelte andre omstændigheder, der kan føre til direkte skilsmisse. Det gælder eksempelvis grovere vold mod ægtefælle eller børnene.
Skilsmisse efter separation
Ligeledes fra 1. januar kan man blive skilt også ved bevilling, selv om den anden part ikke reagerer på henvendelserne fra statsforvaltningen. Det er en i så fald en betingelse, at de vilkår, der er aftalt ved separationen også er aftalt som gældende efter en senere skilsmisse (såkaldt gennemgående vilkår).
Separation ved dom efter retssag
Som nævnt skal man i retten for at blive separerede, hvis man ikke er enige om vilkårene.
Ægtefællebidrag
Der er hvert år mange retssager om spørgsmålet, og det er ikke entydigt at finde forklaringerne på forskellige retsafgørelser. Du skal være opmærksom på, at det er pligten til ægtefællebidrag, der skal afklares i retten. Størrelsen af bidraget fastsættes ikke i forbindelse med selve skilsmissen. Den afgørelse træffes af statsforvaltningen løbende under hensyn til ægtefællernes aktuelle indtægter og kan til enhver tid tages op, når der er ændrede forhold. Det kræver bare en ansøgning.
Begrebet ægtefællebidrag stammer selvfølgelig fra den tid, hvor kvinden gik hjemme og passede hus, mand og børn. Hun havde ingen indtægter eller tilknytning til erhvervslivet. Så hun stod pr. definition svagt ved en skilsmisse. I dag er situationen anderledes. I langt de fleste ægteskaber i den erhvervsaktive alder har begge job og dermed indtægter. Jo mere fast tilknytning, ægtefællerne har til arbejdsmarkedet, jo mindre sandsynligt er det, at der tilkendes bidrag. Der er i dag færre ægtefæller, som får tilkendt bidrag end tidligere.
Eksempelvis vil en 50-årig, der gennem et ægteskab af mere end sølvbryllupsvarighed har haft fuldtidsbeskæftigelse som hovedregel ikke få bidrag. En stor forskel på ægtefællernes sociale position øger sandsynligheden for, at den ene skal betale bidrag til den anden. Vi ser også afgørelser, der lægger vægt på, om den ene ægtefælle vil kunne få en enkepension, der efter loven er afhængig af en bidragspligt, men spørgsmålet er ikke eneafgørende. Generelt har det også betydning, hvilke muligheder der er for fremtidig beskæftigelse. Tendensen går i retning af kortere bidragsperioder i de tilfælde, hvor man får bidrag, og kun i meget få tilfælde gives der tidsubegrænset bidrag. Det sker næsten kun i tilfælde, hvor den ene ægtefælle ikke i mange år har været på arbejdsmarkedet. Selv om det stadig er hovedreglen, at det er kvinden, der får bidrag, kan mænd i meget særlige tilfælde også få tilkendt ægtefællebidrag. Man kan ved aftale godt give afkald på ægtefællebidrag, og det er ikke helt ualmindeligt, at en ægtefælle giver afkald på bidrag mod at få et engangsbeløb i stedet. Rådet må i de tilfælde være, at du ikke skal indgå sådanne aftaler uden at snakke med en advokat om det først. Der er mange forhold, som der skal tages højde for. Man kan også på forhånd aftale beløbenes størrelse. Fælles for alle aftaler på området gælder, at de kan ændres ved dom, hvis der opstår væsentligt forandrede forhold.
Bidragets størrelse
Ægtefællebidraget fastsættes som nævnt af statsforvaltningen. Hovedreglen om bidrag er, at det fastsættes som 1/5 af forskellen mellem indtægten hos den, der har pligt til at betale og den, der skal have bidraget. Hvis den, der skal betale, har en indtægt, som er mindre end ca. 270-290.000 kr. om året før skat og arbejdsmarkedsbidrag, vil der i praksis ikke blive fastsat noget bidrag. Bidraget aftrappes, hvis den, der skal have bidrag, har en årsindtægt på over ca. 270-310.000 kr.
Lejet lejlighed
Fortsættelse af lejemålet for en lejet lejlighed afhænger ikke af, hvem der står på lejekontrakten. Udlejeren er forpligtet til at anerkende et lejerskifte. Når retten skal tage stilling til, hvem der skal have lejligheden, vil dommeren selvfølgelig skele til, hvem der socialt har mest behov for lejligheden. I vurderingen indgår også, hvor børnene skal bo efter skilsmissen.