Overblik over loven
1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007
2. Den omfatter kun mennesker, der er gift
3. Den bliver kun relevant ved død, separation eller skilsmisse
4. Efter den 1. januar gælder tommelfingerreglen “pensionen følger personen”, dvs. ingen rimelige pensioner skal deles, men kan udtages forlods
5. En rimelig pension svarer til hvad der kan forventes, eller er almindelig, blandt andet i forhold til personens job, uddannelse, løn og indbetalingsmønster
6. Hvis der er sparet ekstra op til pension hos den ene ægtefælle, skal den pension deles mellem ægtefællerne
7. Der gives mulighed for et kompensationsbeløb, hvis den ene ægtefælle bliver urimeligt stillet efter en skilsmisse. Der findes to kompensationstyper:
8. Fællesskabskompensationen kan blive aktuel, hvis den ene ægtefælle af hensyn til familien har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller været på deltid og dermed har lidt et pensionstab
9. Rimelighedskompensationen kan blive aktuel, hvis den ene ægtefælle stilles urimeligt fordi den anden kan udtage sin fulde pension uden at skulle dele.
10. Betingelsen her er, at ægteskabet har varet i over ca. 15 år.
11. Ægtefæller kan både før og efter 1. januar 2007 lave en ægtepagt om deling af kapital- og ratepensioner
12. Fra 1. juli 2006 kan disse ægtepagter tinglyses.
Baggrund
Folketinget har vedtaget en lov om, hvordan pensioner skal behandles, når en ægtefælle dør, og når ægtefæller skal separeres eller skilles.
Loven hedder Lov nr. 483 af 7. juni 2006: Pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse. Loven gælder for de separationer og skilsmisser, der meddeles efter den 1. januar 2007.
Pensionen følger personen
Helt overordnet betyder loven, at efter 1. januar 2007 tilhører enhver pension den person, hvis navn står på opsparingen. Sådan har det stort set altid været med f.eks. arbejdsmarkedspensioner og overenskomstaftalte pensioner. Det nye er, at det fra årsskiftet også gælder for rate- og kapitalpensioner. Fremover bliver rate- og kapitalpensioner som udgangspunkt ikke delt i en eventuel skilsmisse.
Loven har altså først og fremmest indflydelse på de ægteskaber, hvor der er en eller flere rate- eller kapitalpensioner.
Her og nu! Nogle gode råd til hvad du skal gøre i overgangsperioden
Da loven træder i kraft 1. januar 2007, er der en overgangsperiode, hvor du kan få kigget på dine pensionsforhold.
Her er nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig i gang:
1. Har du eller din ægtefælle en rate- eller kapitalpension?
Hvis JA, så bør I sammen find ud af, i hvis navn den står. Kontakt evt. jeres bank- eller pensionsrådgiver.
Hvis NEJ, så har denne lov ikke umiddelbart nogen betydning for dig. Alligevel er det en god idé at få et overblik over dine pensionsforhold.
2. Ønsker I i tilfælde af skilsmisse efter 1. januar 2007 fortsat at dele pensionen?
Hvis JA, så kan I aftale dette ved en ægtepagt.
Hvis NEJ, så skal I blot være opmærksomme på, at efter 1. januar 2007 tilhører opsparingen den person, i hvis navn den er oprettet.
3. Overvejer du skilsmisse?
Hvis JA, så skal du vide, at hvis du indleder en skilsmissesag inden 1. januar 2007, så skal I dele eventuelle rate- og kapitalpensioner. Efter 1. januar tilfalder rate- eller kapitalpensionen ham eller hende, hvis navn står på opsparingen. NB! Separations- eller skilsmissebegæringer, der er indgivet til statsamtet (eller sager, der er anlagt ved retten) før 1. januar 2007 gælder også. Det vil sige, at så længe separations- eller skilsmissesagen er påbegyndt inden årsskiftet, skal I stadig dele de rate- eller kapitalpensioner, der er i ægteskabet.
Hvis NEJ, så er det alligevel vigtigt, at du og din ægtefælle gør jer klart hvilke pensioner, I har i ægteskabet. Er der en rate- eller kapitalpension kan I lave en aftale om deling ved eventuel skilsmisse.
Yderligere baggrundsstof
Mange bekymrer sig ikke synderligt om deres pension i det daglige, men med den nye lov om ægtefællers pensionsrettigheder, der træder i kraft 1. januar 2007, er det nødvendigt at få styr på pensionerne. Hvis du skal skilles, skal du være opmærksom på, at pensionsopsparingen ikke længere er med i den pulje, der skal deles, hvis du står i en skilsmissesituation. Med den nye lov bliver tommelfingerreglen fremover, at “pensionen følger personen”. Derfor er det en god ide at få styr på din pension inden skilsmissen, så du ikke kommer i klemme fordi hele jeres pensionsopsparing står i din ægtefælles navn.
Ingen pensioner skal deles
Loven betyder, at ingen pensionsopsparinger længere skal deles med ens ægtefælle ved skilsmisse. Heller ikke kapital- og ratepensioner vil blive delt, som det tidligere er sket. Det kan især få konsekvenser for de kvinder, der ikke har sparet så meget pension op i eget navn, fordi de måske har været på deltid eller gået hjemme i en periode.
Mulighed for kompensation
Hvis I ikke har fået lavet en ægtepagt, og står over for en skilsmisse, er der indlagt et sikkerhedsnet for de mennesker, der bliver meget dårligt stillet i forhold til ægtefællen.
I sådanne tilfælde kan der bliver tale om kompensation. Der kan gives rimelighedskompensation, hvis ægteskabet har varet over ca.15 år, og hvis der er meget stor forskel på hvad den ene part har opsparet i forhold til den anden. Den anden mulighed er fællesskabskompensation, som kan gives i de tilfælde, hvor konen for eksempel har været helt eller delvist væk fra arbejdsmarkedet af hensyn til familien. Kompensationerne udløses dog ikke automatisk. Enten skal du lave aftaler om det i skilsmisse-situationen eller via en retssag søge at opnå kompensation. Det sikreste er at aftale det nødvendige, mens I er enige.
FAQ – de typiske spørgsmål om nye regler om ægtefællepension
Her er nogle af de spørgsmål, vi oftest møder i forbindelse med den nye lovgivning om behandlingen af ægtefællers pensionsrettigheder på ægtefælleskifte:
Ideen med loven er at skabe enkelthed, så der er klare regler for deling af pensioner ved død, separation og skilsmisse. Fra den 1. januar 2007 er tommelfingerreglen således, at “pensionen følger personen” og altså, at ingen pensioner automatisk skal deles.
Hvad er forskellen mellem de gamle regler og den nye lov?
I dag og frem til den 1. januar 2007 er det praksis, at man deler ratepensioner og kapitalpensioner i tilfælde af død, separation og skilsmisse. De såkaldte løbende livsbetingede pensioner (for eksempel arbejdsmarkedspensioner) har altid været “udelelige”, og vil også være det fremover.
Gælder loven for alle, der er gift?
Ja, loven gælder for alle der er gift. Men den bliver særlig vigtig, hvis man skal separeres eller skilles. Her er der en vigtig skillelinie, nemlig før og efter den 1. januar 2007, hvor der gælder forskellige regler.
Hvilke pensioner kan deles?
Efter den 1. januar 2007 skal ingen pensioner deles ved separation eller skilsmisse, medmindre ægtefællerne har indgået ægtepagt med aftaler om en deling.
Min mand og jeg har kun sparet op til pension i hans navn. Hvad gælder for den pension?
Pensionen vil som udgangspunkt ikke skulle deles. Er der tale om en kapital- eller ratepension, kan I igennem en ægtepagt aftale, at pensionen fortsat skal kunne deles.
Nedenfor kan du læse om lovens muligheder for at kompensere en ægtefælle, der er dårligt stillet i forhold til pensioner.
Hvad er en almindelig (rimelig) pensionsordning?
Langt de fleste pensionsordninger vil være almindelige. Til eksempel kan nævnes, at alle arbejdsmarkedspensioner typisk vil være almindelige ordninger, og at det samme gælder for andre pensionstyper, hvor der betales regelmæssige bidrag af en størrelse, der svarer til ægtefællens økonomiske forhold og forventede pensioneringstidspunkt.
Min kone og jeg har kun været gift i 2 år, men har boet sammen i 10 år. Vi står nu for at skulle skilles. Hvordan skal vores pensioner deles?
Ved skilsmisse i et ægteskab, der har varet under ca. 5 år, beholder ægtefællerne hver især deres pensionsordninger og der kan ikke blive tale om deling.
Hvilke konsekvenser har loven, hvis en kvinde f.eks. er på deltid nogle år?
I de tilfælde hvor loven gør, at en ægtefælle bliver dårligt stillet pensionsmæssigt, er der mulighed for at kompensere. Hvis ægtefællerne i fællesskab har indrettet sig sådan, at f.eks. den ene i en periode har været på nedsat tid under hensyn til børnene og familien ? og dermed har lidt et pensionstab ? kan en fællesskabskompensation komme på tale.
Hjælper loven ikke en ægtefælle, der har en meget mindre pensionsopsparing end den anden ægtefælle?
I de tilfælde hvor loven gør, at en ægtefælle bliver dårligt stillet pensionsmæssigt, er der mulighed for at kompensere. Hvis den ene ægtefælle vil blive urimeligt stillet fordi den anden ægtefælle kan udtage sin fulde pension uden at skulle dele, vil rimelighedskompensationen komme på tale. Det er dog en betingelse, at ægteskabet har varet ca. 15 år eller længere.