Ægtefællebidrag
Der er hvert år mange retssager om spørgsmålet, og det er ikke entydigt at finde forklaringerne på forskellige retsafgørelser. Du skal være opmærksom på, at det er pligten til ægtefællebidrag, der skal afklares i retten. Størrelsen af bidraget fastsættes ikke i forbindelse med selve skilsmissen. Den afgørelse træffes af statsforvaltningen løbende under hensyn til ægtefællernes aktuelle indtægter og kan til enhver tid tages op, når der er ændrede forhold. Det kræver bare en ansøgning.
Begrebet ægtefællebidrag stammer selvfølgelig fra den tid, hvor kvinden gik hjemme og passede hus, mand og børn. Hun havde ingen indtægter eller tilknytning til erhvervslivet. Så hun stod pr. definition svagt ved en skilsmisse. I dag er situationen anderledes. I langt de fleste ægteskaber i den erhvervsaktive alder har begge job og dermed indtægter. Jo mere fast tilknytning, ægtefællerne har til arbejdsmarkedet, jo mindre sandsynligt er det, at der tilkendes bidrag. Der er i dag færre ægtefæller, som får tilkendt bidrag end tidligere.
Eksempelvis vil en 50-årig, der gennem et ægteskab af mere end sølvbryllupsvarighed har haft fuldtidsbeskæftigelse som hovedregel ikke få bidrag. En stor forskel på ægtefællernes sociale position øger sandsynligheden for, at den ene skal betale bidrag til den anden. Vi ser også afgørelser, der lægger vægt på, om den ene ægtefælle vil kunne få en enkepension, der efter loven er afhængig af en bidragspligt, men spørgsmålet er ikke eneafgørende. Generelt har det også betydning, hvilke muligheder der er for fremtidig beskæftigelse. Tendensen går i retning af kortere bidragsperioder i de tilfælde, hvor man får bidrag, og kun i meget få tilfælde gives der tidsubegrænset bidrag. Det sker næsten kun i tilfælde, hvor den ene ægtefælle ikke i mange år har været på arbejdsmarkedet. Selv om det stadig er hovedreglen, at det er kvinden, der får bidrag, kan mænd i meget særlige tilfælde også få tilkendt ægtefællebidrag. Man kan ved aftale godt give afkald på ægtefællebidrag, og det er ikke helt ualmindeligt, at en ægtefælle giver afkald på bidrag mod at få et engangsbeløb i stedet. Rådet må i de tilfælde være, at du ikke skal indgå sådanne aftaler uden at snakke med en advokat om det først. Der er mange forhold, som der skal tages højde for.Man kan også på forhånd aftale beløbenes størrelse. Fælles for alle aftaler på området gælder, at de kan ændres ved dom, hvis der opstår væsentligt forandrede forhold.
Bidragets størrelse
Ægtefællebidraget fastsættes som nævnt af statsforvaltningen. Hovedreglen om bidrag er, at det fastsættes som 1/5 af forskellen mellem indtægten hos den, der har pligt til at betale og den, der skal have bidraget. Hvis den, der skal betale, har en indtægt, som er mindre end 270.000- 290.000. om året før skat og arbejdsmarkedsbidrag, vil der i praksis ikke blive fastsat noget bidrag. Bidraget aftrappes, hvis den, der skal have bidrag, har en årsindtægt på over ca. 270.000-310.000 kr.