Sagen drejede sig om, hvorvidt en virksomheds overdragelse af renovation var omfattet af Virksomhedsoverdragelsesloven med den virkning at de ansatte følger med over på uændrede vilkår.
Arbejdsretten henviste til EF-Domstolens dom i Liikenne-sagen, hvoraf det fremgik at virksomhedsoverdragelsesdirektivet kun finder anvendelse i situationer, hvor der er sket overførsel af væsentlige fysiske elementer.
Da der i den konkrete sag ikke skete en sådan overførsel af aktiver, fordi bl.a. renovationsbilerne ikke var overtaget, ligesom det i øvrigt ikke betød noget kontraktforholdsmæssigt mellem de to entreprenører, fandt Arbejdsretten, at overtagelsen af renovationen ikke var omfattet af Virksomhedsoverdragelsesloven.
(Arbejdsrettens dom af 25. marts 2005 – sag A2004.244)