Vejle Amt levede ikke op til de EU-retlige principper om gennemsigtighed og ligebehandling, da amtet i december 2003 gennemførte et EU-udbud af amtets indkøb af medicinsk udstyr. Udbuddet vedrørte flere hundrede forskellige forbrugsvarer.
Efter dialog med styrelsen har Vejle Amt besluttet at annullere udbuddet og lade det gå helt om.
Klagen:
Efter udbuddet i december 2003 klagede brancheorganisationen Medicoindustrien til Konkurrencestyrelsen og kritiserede bl.a. kravet om, at indkøb skulle kunne foregå elektronisk. De mente, at kravet var både unødvendigt hårdt og uigennemsigtigt. Kun få aktører kunne leve op til kravet, og der var ikke overensstemmelse mellem kravspecifikationen, kontraktudkastet og amtets udtalelser vedrørende kravet. Amtet havde således sagt til nogle tilbudsgivere, at amtet var indstillet på i en over-gangsfase at tillade papirfakturaer, og at ingen tilbudsgivere ville blive valgt fra kun på baggrund af, at de ikke opfyldte kravet om elektronisk handel.
Der blev også klaget over, at tildelingskriterierne ikke var opstillet i prio-riteret orden. Amtet henviste i denne forbindelse til, at man ikke kunne opstille en samlet ens prioritering for alle de ønskede varer, da varerne var af meget forskellig karakter. Amtet ønskede således at vurdere hver vare enkeltvis uden på forhånd at have bundet sig til hvilke tildelingskriterier, der skulle veje tungest.
Endelig blev der klaget over, at amtet ikke sendte spørgsmål og svar vedrørende udbudsmaterialet til alle potentielle tilbudsgivere. Amtet havde under udbuddet besvaret skriftlige spørgsmål vedrørende
udbudsmaterialet og havde bl.a. oplyst, at kravet om elektronisk handel ikke var ufravigeligt.
Uoverensstemmelser i udbudsmaterialet:
Konkurrencestyrelsen fandt ikke grundlag for at kritisere, at amtet generelt stillede krav om elektronisk handel, uanset at kun relativt få leverandører i branchen formodedes at kunne leve op til dette krav. Der var således ikke noget, som indikerede, at amtets kravspecifikation var skræddersyet til en eller flere mulige tilbudsgivere.
Imidlertid fandt styrelsen, at kravet om elektronisk handel var uigennemskueligt, da amtet var fremkommet med modstridende oplysninger undervejs i udbudsproceduren.
Prioritering af tildelingskriterier:
Ifølge udbudsdirektiverne skal tildelingskriterierne prioriteres, hvis det er muligt. Styrelsen fandt, at amtet i det mindste kunne have prioriteret nogle af de opstillede tildelingskriterier eller have opdelt de ønskede varer i kategorier med prioriterede tildelingskriterier. Styrelsen antog i den forbindelse, at delkriteriet pris i mange tilfælde ville kunne prioriteres over andre kriterier.
Styrelsen mente endvidere, at amtet under alle omstændigheder burde have angivet de specifikke ønsker eller krav, amtet havde i forbindelse med de opstillede tildelingskriterier. På denne måde ville virksomhederne i det mindste have haft mulighed for at vide, hvad amtet lagde vægt på ved sin vurdering af disse. Sådanne oplysninger havde amtet stort set ikke medtaget i udbudsmaterialet, selv om det fremgik af sagen, at det havde været muligt.
Spørgsmål og svar:
Det følger af Klagenævnet for Udbuds praksis, at alle potentielle tilbudsgivere skal have nøjagtig de samme oplysninger om forhold af betydning for afgivelsen af tilbud. Derfor skal et skriftligt spørgsmål og et skriftligt svar sendes samtidigt til alle de virksomheder, der har fået tilsendt udbudsbetingelserne. Dette gælder uanset indholdet af spørgsmålet og svaret.
Styrelsen fandt på denne baggrund, at amtet havde handlet i strid med princippet om ligebehandling ved at undlade at orientere alle tilbudsgivere om spørgsmål og svar. Det kunne i den forbindelse ikke udelukkes, at de afgivne svar kunne have haft betydning for andre tilbudsgivere.
(Kilde: konkurrencestyrelsen)
Kommentar: Ingen af ovenstående afgørelser er i sig selv overraskende – overraskende er alene, at der stadig godt 10 år efter udbudsreguleringens ikrafttræden – er udbydere, der end ikke er i stand til at overholde blot de helt grundlæggende ligebehandlingsprincipper.