Ulovlig kopiering og distribution af digitale filmværker og ulovlig downloading af filmundertekster vil være et stigende problem, jo lettere kopiering kan finde sted i høj kvalitet. Domstolene viser blandt andet med denne dom strenghed i bedømmelsen.
I sagen havde fogedretten nedlagt forbud mod fortsat drift af en hjemmeside, der havde til formål at opfordre og medvirke til ulovlig kopiering og distribution af digitale filmværker og til ulovlig downloading af filmundertekster.
Landsretten tiltrådte, at fogedforbuddet var nedlagt med rette under hensyntagen hertil.
Efter ophavsretslovens § 83, stk. 1, skal der fastsættes erstatning som et rimeligt vederlag i tilfælde af krænkelser af ophavsrettigheder.
Vestre Landsret udtalte, at der ved fastsættelsen af vederlaget i en sag om ulovlig kopiering og distribution af film skal tages udgangspunkt i, hvor mange film, der er udvekslet. I den konkrete sag var udvekslingen sket gennem de kontakter, der var skabt igennem hjemmesiden.
Der fandtes ikke præcise oplysninger om omfanget af den ulovlige udveksling af film, og derfor måtte omfanget fastsættes gennem et skøn.
Der var i alt 2.673 registrerede brugere på hjemmesiden. På baggrund af antallet af de brugere, som lagde lister over film, som de var i besiddelse af, ud på siden, antog landsretten skønsmæssigt, at 20% af de registrerede brugere havde udvekslet ulovlige kopier af film. Dette svarede til 535 personer.
Henset til omfanget af de lister over film som de mest aktive brugere havde lagt ud på siden, fandt landsretten, at det gennemsnitlige antal ulovlige udvekslinger af film måtte anslås til 10 stk. for hver af de 535 personer.
Hovedparten af de ulovligt kopierede og udvekslede film var ny-udgivelser, der ville kunne sælges til fuld pris, og med hensyntagen til, at kopierne kvalitetsmæssigt lå meget tæt på originalerne, fandt landsretten det forsvarligt at fastsætte salgsprisen til gennemsnitlig 100 kr. pr. film + moms, inklusiv udgifter til fremstilling, distribution og andre driftsudgifter. På denne baggrund fastsattes vederlaget, der skulle svare til dækningsbidraget, til 70 kr. pr. film eller i alt 70 gange 10 gange 535, i alt 374.500 kr.
Landsretten tilkendte også erstatning for tab som følge af markedsforstyrrelse, og dette fastsattes til samme beløb.
For så vidt angår ulovlig distribution af filmundertekster, fastsatte landsretten et vederlag pr. ulovlig downloading til 5 kr. under hensyntagen til, at en undertekst til en DVD-film honoreres med et engangsvederlag. Det rimelige vederlag for den ulovlige distribution af filmundertekster kunne herefter beregnes til 2.675 kr.
Endelig skulle skadelidte have erstatning for udgifter til kontrol, svarende til halvdelen af det tilkendte vederlagskrav, det vil sige 1.338 kr.
Det samlede vederlagskrav kunne herefter opgøres til 753.013 kr.
Dommen fastsætter de erstatningsposter, og den proces man skal gennemgå for at nå frem til det endelige erstatningsbeløb, som man må forvente kan blive lagt til grund i fremtidige sager. Hermed er der lagt en streng linje. I den konkrete sag valgte landsretten så at give – uden at man kan regne med at få samme rabat i andre sager – et nedslag i erstatningsansvaret med baggrund i lempelsesreglen i erstatningsansvarslovens § 24, således at erstatningen blev nedsat til 200.000 kr.
(Vestre Landsrets dom af 30. september 2004)