Justitsministeriet har netop offentliggjort nyt udkast til en bekendtgørelse om logning af teletrafik samt udkast til vejledning om bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen udstedes på baggrund af retsplejelovens § 786, stk. 4, der pålægger udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester at foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik samt om telenet og teletjenester til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Baggrund
§ 786, stk. 4, blev indført i retsplejeloven som en del af antiterrorlovgivningen. I § 786, stk. 4, er der givet hjemmel til, at justitsministeren, efter forhandling med videnskabsministeren, kan fastsætte de nærmere regler for, hvordan registrering og opbevaring af registreringspligtige oplysninger skal foretages. Det er denne hjemmel, der udnyttes til at udstede logningsbekendtgørelsen. Derudover implementerer bekendtgørelsen et EU-direktiv, der omhandler logning af trafikdata.
Erstatter tidligere udkast til logningsbekendtgørelse
Det nye udkast erstatter et tidligere fremsat udkast fra 24. marts 2004, der skabte voldsom debat, fordi Internetudbydere fandt logningskravene alt for omfattende. Der blev også udtrykt kritik af bekendtgørelsens brede undtagelsesbestemmelser, der bl.a. fritog visse andels- og ejerboligforeninger fra logningspligten og dermed ville være for ledt at omgå.
Hvem er omfattet?
Ifølge udkastet til bekendtgørelsen bliver anvendelsesområdet udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller tjenester til slutbrugere, eksempelvis ISPere, udbydere af mobil- og fastnettelefoni, herunder IP-telefoni. Ved slutbrugere forstås såvel erhvervsdrivende som ikke erhvervsdrivende kunder. Dog kommer bekendtgørelsen ikke til at gælde for digital transmission af radio og tv. Ligeledes er ejerforeninger, andelsboligforeninger, antenneforeninger o.lign., der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og som betjener under 100 enheder, heller ikke omfattet af bekendtgørelsen. En enhed kan eksempelvis være et lejemål. Der er altså med andre ord indført en bagatelgrænse for visse foreninger og sammenslutninger. Endelig er det væsentligt at bemærke, at logningspligten alene gælder for udbud på kommercielt grundlag. Det betyder, at biblioteker, uddannelsesinstitutioner o.lign., der på ikke kommercielt grundlag stiller net og tjenester til rådighed, ikke er omfattet af logningspligten.
Hvilke oplysninger?
Udbyderne skal registrere en række oplysninger om såvel fastnet- og mobiltelefoni som internetsessioner. Afgørende for bekendtgørelsens anvendelse er, at der genereres eller behandles en registreringspligtig oplysning i udbyderens system og det er uanset, hvor kortvarig behandlingen er. Som eksempler på registreringspligtige oplysninger kan nævnes, at navn og adresse på abonnenten på både det opkaldende men også det opkaldte nummer skal registreres. Også ubesvarede opkald skal registreres. Ligeledes gælder, at der skal ske registrering af både den afsendende og modtagende internetprotokoladresse. Også start- og sluttidspunkt for kommunikationen skal registreres. Selve indholdet af eksempelvis en e-mail er dog ikke underlagt forpligtelserne efter bekendtgørelsen. Derimod vil der være mulighed for at få adgang til indholdet efter reglerne om brevåbning i retsplejeloven. Desuden gælder nogle særlige regler, der gør hastesikring af indholdsmæssige oplysninger mulig. Endelig skal det nævnes, at viderestilling af opkald registreres. Dette gælder også, hvor der eksempelvis sker viderestilling af et opkald fra et hotels reception til et værelse.
Outsourcing af logningsopgaven
Det vil være muligt, at outsource logningen, således at en anden udbyder eller tredjemand på vegne af udbyderen opfylder registrerings- og opbevaringspligten.
Varighed
De registrerede oplysninger skal gemmes i ét år.
Ikrafttræden
Bekendtgørelsen forventes at blive udstedt omkring 15. september 2006. Der vil være en ikrafttrædelsesperiode på 1 år, idet bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 15. september 2007, der ligeledes er implementeringsfristen for det bagvedliggende EU-direktiv,
Sammenligning med det tidligere udkast til logningsbekendtgørelsen
I forhold til det tidligere udsendte udkast, er der sket en række ændringer herunder er der nu ikke længere krav om, at udbyderne skal stille et døgnbetjent kontaktpunkt til rådighed for politiet. Endvidere optrådte der i det første udkast en række særregler for foreninger og sammenslutninger med under 400 enheder. Disse regler er ikke at finde i det nye udkast, hvor der alene gælder den føromtalte regel vedrørende foreninger o.lign. på under 100 enheder.