Et revisionsselskab havde afholdt udgifter til kurser, der var baseret på teorier af L. Ron Hubbard, som grundlagde Scientology. Kurset bestod af to trin. Trin 1 var træning i koncentration og viljestyrke. Kursisterne skulle udfylde en personlighedsanalyse, og skulle ved kurset opnå forbedret koncentration og evne til at fastholde opmærksomhed, styrket udholdenhed, tolerancetærskel, selvkontrol og gennemslagskraft, og kursisten skulle gøres til en bedre lytter og sættes i stand til at tackle medarbejdere effektivt.
Trin 2 var træning i gennemslagskraft og kontrol af omgivelserne. Kursisten ville opnå øget gennemslagskraft og viljestyrke, forbedret lederstil og effektivitet, og opdyrke evnen til at holde hovedet koldt i pressede situationer. Skatteforvaltningen og Landsskatteretten fandt, at der var tale om udgifter af generel og privat karakter, der ikke havde nogen specifik relation til selskabets revisionsvirksomhed.
Over for landsretten blev det gjort gældende, at der i selskabet var 9 ansatte, at selskabets hovedanpartshaver var den daglige leder, samt at hovedanpartshaveren også anvendte de på kurserne opnåede kundskaber i forhold til revisionsselskabets klienter.
Vestre Landsret fandt, at der ikke var fradrag for udgifterne, da kurserne ikke var rettet mod revisorer, men var af generel karakter, ligesom kurserne ikke kunne betegnes som en vedligeholdelse eller ajourføring af hovedanpartshaverens uddannelse.
(TfS 2002.60 VLD)
Kommentar: Med dommen lægges der op til et snævert område for fradragsberettigede kursusudgifter. Kursusbeskrivelsen lå tæt op ad andre personligheds- og lederudviklingskurser, og bortser man fra det faktum, at kurserne var baseret på L. Ron Hubbards teorier, lignede kurserne mange andre kurser, der bliver udbudt.
Landsretten slår fast, at kurset skal rette sig mod det fag, hvor kursusdeltageren er erhvervsaktiv. Dette er for en umiddelbar betragtning korrekt. Problemet er bare, at næsten alle aktører inden for de liberale erhverv skal kunne agere bredt. Advokaten henholdsvis revisor skal kunne andet end sine paragraffer eller sine regnskaber. Udviklingen går i retning af, at advokat og revisor er virksomhedens rådgiver i bred forstand, og dette forventes af virksomhederne. Det virker ikke dynamisk, at man bliver stående ved, der kun er fradrag for kursusudgifter inden for ens fag. Hertil kommer, at der bør være fradrag for kurser inden for ens aktuelle arbejdsområde, såfremt kurserne i øvrigt kan betegnes som vedligeholdelse eller ajourføring.