Kommunen udbød som offentligt udbud i henhold til indkøbsdirektivet indkøb af 24 biler til hjemmeplejen og sundhedsplejen. I udbudsbe-tingelserne var tildelings-kriteriet fastsat som en helhedsbetragtning ud fra for-skellige uprioriterede forhold (pris, egenskaber, egnet-hed m.m.). Det anførtes desuden, at de bedste tilbud ville blive udvalgt og de pågældende tilbudsgivere ville få lejlighed til at præsentere de tilbudte biler ved en testkørsel. Der indkom tilbud fra 10 autoforhandlere, hvorefter kommunen tildelte ordren til en af tilbudsgiv-erne. De resterende 13 autoforhandlere klagede til klagenævnet over forskelli-ge forhold i forbindelse med udbudet og klagenævnet afgjorde klagen således:
1) Udbyderen havde handlet i strid med indkøbsdirek-tivets artikel 26 (om tildelingskriterier) ved at fastsætte tildelingskriteriet som ovenfor angivet. Klagenævnet lagde dog til grund, at kommunen havde tilsigtet at fastsætte tildelingskriteriet som det økonomisk mest fordelagtige tilbud og at kommunen rent faktisk havde anvendt dette tildelingskriterium.
2) Udbyderen havde handlet i strid med indkøbsdirek-tivet ved ikke at have gennemført testkørsel som angiv-et i udbudsbetingelserne.
3) Nogle yderligere klager over anvendelsen af tilde-lingskriteriet blev ikke taget til følge. Endelig blev klager-nes erstatningspå-stande ikke taget til følge, idet ud-byderens manglende afholdelse af testkørsler ikke var i strid med ligebehandlingsprincippet (om end med gen-nemsigtighedsprincippet) idet testkørsler i den fore-liggende situation ikke ville have ført til et væsentligt bedre grundlag for tildelingsbeslutningen.
(Klagenævnets kendelse af 28. maj 2003)
Kommentar: Som ovennævnte 3 kendelser viser, er der stadig – ikke mindst på kommunalt plan – betydelige vanskeligheder med overhol-delse af selv meget basale krav til ligebehandling af tilbudsgivere – og her er det utvivlsomt en medvirkende faktor, at klagenævnet ge-nerelt ikke i tilstrækkelig grad benytter sig af de sank-tionsmuligheder, der rent faktisk findes.