En kontorassistent, der forventede indkaldelse til en operation, blev ansat som timelønnet hos en virksomhed med virkning fra 1. april 2000. Det fremgik af ansættelseskontrakten, at hun efter raskmelding efter eventuel operation, eller efter at det var besluttet ikke at få operation foretaget, skulle tiltræde en fuldtidsstilling hos arbejdsgiveren, at kontrakten omhandlede ”begge forhold”, og at arbejdstiden var variabel, indtil der var tale om en fuldtidsstilling.

Vestre Landsret udtalte, at det ikke fremgik af ansættelseskontrakten, at kontorassistentens ansættelse som timelønnet var begrænset til den dag, hvor hun sygemeldte sig med henblik på operation, at virksomheden heller ikke havde ført bevis for, at en sådan tidsbegrænsning var aftalt med kontorassistenten, eller at parterne havde aftalt suspension af virksomhedens pligt til at betale løn under sygdom.

Kontorassistenten havde derfor krav på løn i sygdomsperioden.

(U.2002.1611).