Vestre landsret afsagde den 14. maj 2003 en principiel afgørelse vedrørende betaling for opkald til dyre inter-net/telefontjenester.

Retten frikendte en forbruger for at betale en telefon-regning på knap 32.000 kroner for opkald til Skt. Helena.

Afgørelsen vedrørte en tre år gammel strid om en tele-fonregning på lidt under 32.000 kr. og stammede fra en periode, hvor telefonselskabet TDC’s kunder ikke var be-skyttet af særlige spærreprogrammer. Via kundens pc var der aflagt en række besøg på sexsider på Inter-nettet. Disse besøg havde været meget dyre, fordi kundens pc havde benyttet en dyr udlandstakst efter at have downloadet et opkaldsprogram for at få adgang til siderne.

Der var ikke efter dommen tvivl om, at forbrugeren rent faktisk havde besøgt pornosider på nettet og selv hav-de accepteret at downloade dialeren, der foretog de dyre opkald.

Dommens udfald skyldes imidlertid, at Vestre Landsret fandt, at TDC havde ekstra forpligtelser til at forsøge at stille tekniske løsninger til rådighed, der beskyttede for-brugerne, samt at informere forbrugerne meget tydeligt om risikoen ved at bruge tjenesterne.

Er sidstnævnte forhold opfyldt men vælger man som for-bruger alligevel at downloade opkaldsprogrammerne, må man dog påregne at skulle betale sit teleselskab for de foretagne opkald. Landsrettens afgørelse giver så-ledes et vist spillerum for uforsigtige forbrugere, men har leverandøren gjort, hvad der er teknisk og infor-mationsmæssigt muligt for at advare om risikoen ved download og opkald, hæfter forbrugeren selv.