En ansat ejendomsmægler fratrådte efter eget ønske. Mæglerens ansættelseskontrakt indeholdt en konkurrenceklausul med en gyldighedstid på 6 måneder og indeholdt tillige en tabsbegrænsningsbestemmelse.
Mægleren påbegyndte efter sin fratrædelse selvstændig ejendomsmæglervirksomhed i et område, der ikke var omfattet af konkurrenceklausulen. Den nye virksomhed udviste for det første halvår et underskud på ca. kr. 45.000.
I overensstemmelse med konkurrenceklausulen udbetalte den tidligere arbejdsgiver en engangskompensation for de første 3 måneder af konkurrenceklausulens løbetid, men afviste at udbetale kompensation for de resterende 3 måneder under anbringende om, at tabsbegrænsningspligten ikke var opfyldt.
Landsretten fandt – i modsætning til byretten – at vurderingen af tabsbegrænsningspligten efter funktionærlovens § 18, stk. 3 skal ske i lyset af og i overensstemmelse med de tilsvarende pligter efter funktionærlovens § 3. Det følger herefter af retspraksis vedrørende § 3, at den tidligere ansattes påbegyndelse af selvstændig virksomhed normalt medfører, at den pågældende afskærer sig fra at kræve erstatning udover minimalerstatningen.
Da der ikke forelå særlige forhold, som kunne begrunde en afvigelse fra udgangspunktet, blev arbejdsgiveren frifundet for mæglerens krav om betaling.
(Østre Landsrets dom af den 22. marts 2004 – UfR2004.1715Ø)