I Danmark er der, som det fremgår andetsteds i Lovorientering i år vedtaget nye reguleringer af adgangen til at sende reklamebudskaber ud med uopfordrede e-mails.

I Californien har man vedtaget en lov med et totalforbud om at sende uønskede e-mails.

Enhver bosat i Californien kan blive idømt en bøde på USD 1.000 pr. mail eller op til USD 1 mill. pr. kampagne, der ofte indeholder store mængder af mails med reklametilbud.

Enhver der føler sig forurettet kan frit sagsøge afsenderen såvel som fremstilleren af det produkt, der reklameres for.

Loven skal træde i kraft ved årsskiftet, men stærke kræfter forsøger dog at få den erklæret forfatningsstridig med henvis-ning til, at den hæmmer ytringsfriheden og den frie handel mellem Amerikas stater.

Også på føderalt niveau arbejder lovgiver med at dæmme op for de stigende mængder af spammails.