En smed, der tillige var sikkerhedsrepræsentant i virksomheden V, blev sammen med V´s øvrige timelønsansatte medarbejdere opsagt og fritstillet kort før V gik konkurs efter egen begæring.
B, der også havde været ansat i V, og som i forbindelse med konkursen havde nystartet en virksomhed, V2, ansatte umiddelbart efter konkursen 12 af de tidligere 30 medarbejdere, der var beskæftigede i V. V2 erhvervede desuden arbejdsudstyr og andet materiale fra V´s konkursbo samt i hvert fald en meget betydelig kunde. Tilbuddet om at overtage medarbejdere med videre var fremsat 4 dage før konkursdekretets afsigelse.
Sikkerhedsrepræsentanten, som ikke blev tilbudt ansættelse i V2, rejste herefter krav om erstatning for usaglig afskedigelse mod både konkursboet og V2. Vestre Landsret fandt, at det måtte lægges til grund, at det allerede før konkursen var klart, at en betydelig del af medarbejderne i V´s smedeafdeling ville blive tilbudt fortsat ansættelse hos V2, ligesom det klart var hensigten, at V2 skulle overtage V´s navn, telefonnummer og hjemmeside med videre. Landsretten fandt på denne baggrund, at Virksomhedsoverdragelsesloven fandt anvendelse og da det ikke var godtgjort, at der var saglige grunde til at afskedige A, som ikke kunne anses for mindre kvalificeret end de medarbejdere, der fik tilbudt ansættelse hos V2, fandt landsretten at A havde krav på godtgørelse for usaglig opsigelse. Under hensyn til ansættelsesforholdets længde blev erstatningen skønsmæssigt fastsat til kr. 100.000,-.
(VLD af 30. juni 2005 i ankesag 1. afdeling nr. B-2204-04. Hovedaftalens § 8, arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2.)