En forening havde til formål at reducere sine medlemmers produktionsomkostninger. Foreningen havde alene 2 selskaber inden for samme branche som medlemmer. De 2 selskaber var medlemmer med henholdsvis 84,68 og 15,32%, og de 2 selskaber havde ret til andel i et eventuelt likvidationsprovenu fra foreningen svarende til medlemsandelen. Foreningens aktivitet var blevet afhændet i 1990, og i august 2000 var foreningens egenkapital ca. kr. 10,35 mio., og aktiverne bestod alene i likvider og værdipapirer. Af et referat fra et bestyrelsesmøde i foreningen i 1999 fremgik, at planen var at omdanne foreningen til et selskab med henblik på at få formuen udbetalt skattefrit. Af et referat fra et bestyrelsesmøde i foreningen i august 2000 fremgår, at fordelingen af foreningens midler er kr. 8,768 mio. til det ene selskab, mens der er kr. 1,585 til det andet, samt at det er planen at omdanne foreningen til et A/S for at kunne hæve formuen skattefrit i løbet af 3 år. Den 1. oktober 2000 stiftede de 2 selskaber, der var medlemmer af foreningen, et aktieselskab med nom kr. 500.000 tegnet til kurs 100. Det ene selskab tegnede aktier på nom. kr. 423.450 (svarende til 84,68%) og det andet selskab tegnede nom. kr. 76.550 (svarende til 15,32%). Samme dag foretog foreningen en kapitalforhøjelse i det nystiftede selskab på nom. kr. 25.000 tegnet til kurs 36.000 svarende til kr. 9 mio. Alle aktier i selskabet havde lige rettigheder. Af en aktionæroverenskomst mellem aktionærerne i det nystiftede selskab (foreningen og de 2 medlemsselskaber) var det bestemt, at beslutning om likvidation i de første 3 år fra selskabets stiftelse krævede enstemmighed blandt aktionærerne.
Den lokale skattemyndighed fandt, at de 2 medlemsselskaber skulle tilskudsbeskattes, da transaktionen med at foreningen tegnede aktier i det nystiftede selskab til overkurs ikke var en forretningsmæssig transaktion på markedsvilkår, men at tegningen af aktier i det nystiftede selskab til overkurs alene skete for at transformere en skattepligtig medlemsuddeling til en skattefri fortjeneste på aktier. Landsskatteretten stadfæstede skattemyndighedernes afgørelse. Landsskatteretten slog fast, at de to medlemsselskabers fordel ikke kunne beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Da foreningens tegning af aktier til overkurs ikke var sket på markedsvilkår og mellem parter med interesseforbundne parter, var Landsskatteretten enig i at overkursen var en skattepligtig medlemsuddeling til de medlemsselskaber.
(tfS 2005.42 LSR)
Kommentar: Afgørelsens resultat er ikke overraskende. Der var tale om en nøje planlagt transaktionsrækkefølge, der skulle transformere en skattepligtig uddeling til en skattefri aktieavance. Givet er nok også, at der fra de to medlemsselskabers side var lagt mange kræfter i at udtænke en model. At afgørelsen endte som den endte kan heller ikke overraske på baggrund af at planen er direkte beskrevet i referaterne fra bestyrelsesmødet, som kom til skattemyndighedernes kendskab.
At afgørelsen er værd at omtale og fremhæve skyldes, at afgørelsen illustrerer den ufuldstændighed der er i vores skattesystem. Drejer du til højre skal der betales skat. Drejer du til venstre skal der ifølge lovens ordlyd ikke betales skat forstået som at uddeling af medlemsudbytte fra foreningen var skattepligtigt for medlemsvirksomhederne, mens et likvidationsprovenu fra aktier ejet i mere end 3 år var skattefrit. At der i sidste ende kommer skat på, skyldes at man anser hele transaktionen for konstrueret alene med skattefriheden for øje.