Denne afgørelse fra landsskatteretten viser, at der lægges særlig vægt på det fysiske tilhørsforhold til en eksisterende betjeningskrævende kundekreds, når goodwill skal beskattes ved afståelse af en virksomhed.
Sagens faktiske omstændigheder:
Et tysk selskab med begrænset ansvar etablerede i 2002 en filial i Danmark. I 2005 blev det tyske selskab omdannet til et kommanditanpartsselskab. Efter tysk ret ændredes selskabet ikke hverken selskabs- eller skattemæssigt ved omdannelsen. Selskabet fortsatte efter omdannelsen med uændret ejerkreds og uændrede ejerforhold.
Selskabet havde før filialens etablering i 2002 solgt sine produkter gennem et dansk aktieselskab, men i forbindelse med etableringen af filialen blev forhandleraftalen med aktieselskabet opsagt. I den forbindelse blev det betalt en kompensation på godt 1.3 mio. kr. Beløbet var opdelt således at 700.000 kr. blev erlagt som kompensation for forhandlerselskabets påtagelse af en ét-årig konkurrenceklausul og de resterende 600.000 kr. blev erlagt i forbindelse med overførsel af forhandlerselskabets kundekartotek til det tyske selskab.
Forholdet mellem det tyske selskab og filialen var reguleret af en forhandleraftale, efter hvilken filialbestyreren var underordnet den tyske ledelse. Det fremgik af aftalen, at den tyske ledelse diskretionært kunne ændre filialens købspriser med én måneds varsel, at filialen var underlagt en rapporteringspligt og at samtlige handelsbetingelser fastsat af den tyske ledelse skulle overholdes.
De danske skattemyndigheder blev anmodet om et bindende svar på to forhold. Indledningsvist ønskedes det oplyst, om omdannelse af det tyske selskab måtte anses som afståelse af filialen. Derpå ønskedes det oplyst, om de danske skattemyndigheder mente, at der var goodwill knyttet til filialen.
SKAT udtalte, at filialen tilhørte det tyske selskab før omdannelsen, og da selskabet ophørte med at eksistere ved omdannelse måtte filialen anses for afstået til kommanditanpartsselskabet. Dette svar accepterede selskabet, hvorfor denne del ikke blev påklaget til landsskatteretten.
Henset til indholdet af forhandleraftalen fandt SKAT, at det beløb det tidligere forhandlerselskab havde modtaget som betaling for kundekartotek ikke var betaling for goodwill, idet det tyske selskab hele tiden havde haft ejendomsretten til kundekartoteket. Imidlertid måtte kundekredsen anses for at tilhøre filialen og således være allokeret hertil, idet kunderne var danske og kun blev, krævede og forventede at blive, betjent af filialen. Som følge af denne allokering, skulle der ved afståelsen af filialen til kommanditanpartsselskabet ske beskatning af goodwill. Denne del af det bindende svar blev påklaget til landsskatteretten.
Klager anførte ved landsskatterettens behandling af sagen, at ejerskabet til denne goodwill tilkom det tyske selskab, hvorfor afståelse ikke skulle beskattes.
Landsskatteretten var enig med SKAT og udtalte, at der ubestridt var en dansk kundekreds til selskabets produkter. Siden oprettelsen af filialen var denne kundekreds blevet betjent af filialen, hvorfor den goodwill der var knyttet til kundekredsen i Danmark, tilhørte filialen og dermed skulle beskattes ved selskabsomdannelsen.
Landsskatteretten 5. december 2007 (SKM 2007.932 LSR)
Kommentar:
Goodwill er en besværlig størrelse at operere med. Allerede definitionen kan volde problemer, idet de forskellige fag opererer med forskellige definitioner af begrebet. En revisor vil typisk mene, at goodwill består af alt det, der giver en virksomhed økonomisk værdi, men som ikke refererer direkte til virksomhedens aktiver, passiver, varer og tjenesteydelser. En jurist bør i henhold til SKAT mene, at goodwill er værdien af den kundekreds, de forretningsforbindelser og lignende, som måtte være knyttet til en erhvervsvirksomhed jf. ligningsvejledningen 2008.
Virkningen af at skattemyndighederne anser et beløb erlagt for goodwill er, at beløbet skal beskattes hos modtageren, og at erhververen kan afskrive herpå. I tilfældet den tyske virksomhed var det således af afgørende betydning for beskatningen i Danmark, om skattemyndighederne her fandt, at der var tale om goodwill eller ej. Det bemærkes, at relevansen for de danske skattemyndigheder var en følge af, at en filial anses som et fast driftssted, og at sådanne efter dansk ret skal svare skat i Danmark af erhvervsmæssig indkomst.
I det skatteretlige begreb ligger dels, at der skal være tale om en erhvervsvirksomhed, dels at der skal være en fast kundekreds eller visse faste forretningsforbindelser. I skattemæssig henseende anses en virksomhed for at være erhvervsmæssig, såfremt den er indrettet med systematisk indkomsterhvervelse for øje under de konkrete branchemæssige forudsætninger. Allerede afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed synes således at kunne skabe problemer, idet vurderingen bliver endog meget konkret. Der var dog ingen tvivl om, at filialen var en erhvervsvirksomhed.
I det bindende svar udtalte SKAT, at beløbet erlagt til forhandlerselskabet for kundekartoteket ikke havde betydning for vurderingen af goodwill, henset til at det tyske selskab diskretionært og med kort varsel var berettiget til at tiltage sig ejerskabet i henhold til forhandleraftalen. Parternes aftale er således ikke af afgørende betydning – det afgørende bliver de faktiske forhold. En betjeningskrævende kundekreds i Danmark kan ikke henføres til en udenlandsk virksomhed.
Som anført sker beskatningen ved afståelse af goodwill. Afståelse i skattemæssig forstand foreligger, hvor en aktivitet ophører, overføres eller på lignende vis flyttes fra et skatteobjekt til et andet. Problemet i ovenstående afgørelse var, at der ikke efter tysk ret skete en ændring i de skattemæssige forhold ved omdannelsen. Tysk ret er imidlertid ikke afgørende for den danske afgørelse af forholdene, hvorfor de danske skattemyndigheder foretog en selvstændig vurdering af omdannelsen.
Efter dansk ret er et aktieselskab en selvstændig enhed, der i det hele er afsondret fra den bagvedliggende ejerkreds. Et kommanditselskab (uanset om det er etableret som et kommanditanpartsselskab) er derimod en såkaldt transparent enhed, hvor de enkelte ejere beskattes af den forholdsmæssige andel af selskabets årsindkomst.
Kort fortalt: Idet der var tale om goodwill tilknyttet et fast driftssted i Danmark udløste et rent tysk ejerskifte til det faste driftssted dansk beskatning af driftsstedet.
Afgørelsen er et godt eksempel på det komplekse samspil der er mellem de forskellige skatteretlige regler såvel nationalt som internationalt.