Denne artikel handler om overdragelsen af klientporteføljen i en revisionsvirksomhed og beskatningen heraf.
En revisor havde fra 1992 bortforpagtet en klientportefølje til det af ham 100% ejede revisionsanpartsselskab og samtidig overladt revisionsanpartsselskabets arkiver, kartoteker, arbejdspapirer, databaser, systemer, filer, programmer, korrespondance, aftaler m.v.
Året efter solgte revisor den bortforpagtede goodwill til revisionsanpartsselskabet for 1,5 mill. kr.
Skattemyndighederne anerkendte ikke transaktionen som skattefrit vederlag for salg af goodwill efter de dagældende regler, idet man henviste til, at der ikke med skattemæssig virkning kan ske salg af goodwill, adskilt fra den øvrige virksomhed. Myndighederne fandt endvidere, at der ikke var tale om et endeligt salg, og at den solgte goodwill ikke repræsenterede nogen værdi. På den baggrund fandt skattemyndighederne, at udbetalingen af de 1,5 mill. kr. fra selskabet til personen, som angiveligt skulle have været vederlaget for den købte goodwill, i realiteten var maskeret udlodning.
Efter flere instanser bedømte Højesteret sagen og fandt, at overdragelsesaftalen i sammenhæng med forpagtningsaftalen indebar, at salget til revisionsanpartsselskabet ikke blot omfattede goodwill, men også de øvrige formuegoder, som personen havde bortforpagtet til selskabet. Der var således ikke tale om et særskilt salg af goodwill. Der var heller ikke grundlag for at fastholde, at der ikke var sket et endeligt salg eller for at fastslå, at den solgte goodwill ikke repræsenterede nogen værdi.
Højesteret underkendte derfor myndighedernes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
(Højesteretsdom af 9. maj 2007 i sag 388/2005, 1. afd., UfR2007/21 p. 68)