Saglig afskedigelse, men godtgørelse for tort, idet arbejdsgiver havde offentliggjort personlige oplysninger om medarbejderen i strid med persondataloven.
Afgørelsen illustrerer, at en arbejdsgiver er nødsaget til at være forsigtig med brug af oplysninger om medarbejderne.
En afskediget medarbejder, M, anlagde sag mod sin tidligere arbejdsgiver, V, med påstand om erstatning dels for usaglig afskedigelse, dels for tort efter erstatningsansvarsloven.
M var efter 20 års ansættelse blevet sygemeldt over en længere periode – efter Ms eget udsagn grundet stress. M mente, at hendes stress primært var arbejdsrelateret og måtte udspringe af et psykisk dårligt arbejdsmiljø. M blev afskediget efter mere end 6 måneders sygemelding.
Landsretten fandt, at afskedigelsen havde været saglig. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at det var uklart, hvornår M havde mulighed for at påbegynde sit arbejde igen og at M ikke havde godtgjort, at hendes stress skyldtes det dårlige arbejdsmiljø. Da M ikke kunne løfte bevisbyrden, var der således intet at lægge V til last.
V havde imidlertid, for at forsvare sig mod Ms udtalelser til pressen om det dårlige arbejdsmiljø mv., udsendt oplysninger om Ms sygdomsforløb i forskellige medier, herunder Vs egen webside, medlemsblade mv. Landsretten anså denne manøvre som værende en behandling af oplysninger i strid med Persondataloven. Da offentliggørelsen af oplysningerne om M fandtes at være en krænkelse af Ms fred og ære, faldt forholdet ind under begrebet tort i erstatningsansvarsloven, hvorfor V skulle betale en godtgørelse til M på kr. 10.000,-
(VLD af 24. april 2007)
Kommentar:
Afgørelsen er interessant på flere punkter.
For det første er det interessant at se, at en afskedigelse grundet lang tids sygdom, der ikke skyldes arbejdsgivers forhold, kan være saglig, uanset medarbejderens anciennitet. I nyere tid ses en tendens til en lettere bevisbyrde for personer, hvis sygdom udspringer af det psykiske arbejdsmiljø, men afgørelsen viser, at medarbejderen trods alt må skabe en vis grad af sandsynlighed for, at sygdommen er begrundet i arbejdsmiljømæssige forhold.
Dernæst er det interessant, at Vs forsvar af sig selv medfører, at V ifalder erstatningsansvar. Persondatalovens indførelse er blevet ensbetydende med, at enhver, der ønsker at behandle personoplysninger, må træde ganske varsomt for ikke at overtræde loven. Landsretten fandt, at V havde overtrådt ikke mindre end 4 forskellige bestemmelser i loven. Det primære indhold i samtlige bestemmelser var, at enhver indsamling af oplysninger kræver en saglig begrundelse, og at yderligere behandling af oplysningerne kan kun ske med samtykke fra den berettigede.
Persondataloven indeholder et selvstændigt afsnit om straf- og erstatningsansvar. En person, der er skadelidt i forhold til loven, kan kræve erstatning efter dette afsnit, såfremt de almindelige betingelser for erstatningsansvar hos skadevolder er opfyldt. Navnlig det bærende krav om, at der skal foreligge et økonomisk tab, ville formentlig blive svært for M at bevise, hvilket kan forklare, hvorfor M søgte om godtgørelse for tort, der er tabsuafhængig, i stedet for.