Denne afgørelse er et eksempel på anvendelse af erstatningsreglerne i praksis – der er tale om et revisionsselskab, der havde tilsidesat god revisionsskik og blev dømt erstatningspligtigt.
Sagen hænger sammen med Højesterets dom af 10. april 2008 i sag 62/2003 (2. afd.).
Et moderselskab ejede en række selskaber med såvel finansielle som kommercielle aktiviteter. Revisor havde i regnskabsåret 1986 undladt at lave en revisionspåtegning, men havde nøjedes med at tage et forbehold i revisionsprotokollatet vedrørende værdiansættelsen af et tilgodehavende, som moderselskabet havde på koncernen, stort 45 mill. kr.
Højesteret fandt, at det var tilsidesættelse af god revisionsskik ikke at lave påtegningen på regnskabet, men omvendt fandt man, at revisorerne ved at tage forbehold i revisionsprotokollatet, som tilgik bestyrelsen, havde givet bestyrelsen en klar advarsel om, at mellemregningen med moderselskabet burde følges nøje.
Højesteret fandt ydermere, at revisorerne kunne gå ud fra, at bestyrelsen i koncernen ville træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en nedbringelse af mellemværendet med moderselskabet ville blive gennemført.
Derfor fandt Højesteret ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge revisorerne erstatningsansvar for overførsler af kontante midler på netto godt 11 mill. kr. fra koncernen til moderselskabet, som havde fundet sted over mellemregningskontoen i perioden fra den 28. april 1987, hvor revisorerne påtegnede regnskabet, og til den 31. december 1987.
Derimod fandt Højesteret, at der, såfremt revisorerne havde tilkendegivet, at de havde til hensigt i deres revisionspåtegning på årsregnskabet at tage forbehold vedrørende den pågældende værdiansættelse, ikke ville have været noget beløb, som kunne anvendes til udlodning af udbytte til aktionærerne.
Højesteret fandt derfor den sammenhæng, at revisorernes manglende handlinger i denne henseende muliggjorde udbetalingen af udbytte med 5,1 mill. kr. til aktionærerne og omvendt, at dette ville have været umuligt, såfremt revisorerne havde gjort, hvad de skulle.
Herefter er der årsagssammenhæng, og der er tab og der foreligger en retsstridig handling i form af en undladelse, der er i strid med god revisionsskik. På dette grundlag dømtes revisorerne solidarisk erstatningsansvarlige for det tab på 5,1 mill. kr., som koncernen (dennes konkursbo) måtte anses at have lidt, som følge af udbyttebetalingen.
(Højesterets dom af 10. april 2008 i sag 65/2003 (2. afd.))