Den nye rentelov stiller kreditorerne bedre men kan
omvendt føre til at flere debitorer går fri af retsforfølgning.
Renteloven er som bekendt ændret fra 1. august 2002, og de nye regler stiller kreditorer en anelse bedre på enkelte områder. Folketinget har lavet ændringerne for at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om at bekæmpe forsinket betaling i
handelstransaktioner.
Et år efter lovændringen, har mange virksomheder
fortsat ikke fået ændret deres fakturaer og påkrav, hvorfor vi i denne artikel vil genopfriske reglerne.
Der er tre nyheder i renteloven:
1. Højere rentesatser
2. Rentepåkrav bortfalder som forudsætning for
renter
3. Kreditor må kræve betaling af
inkassoomkostninger på en ny måde
Højere rentesatser
Morarenten kan fra 1. august 2002 fastsættes til en
årlig rente, der svarer til en såkaldt referencesats med et tillæg på 7 pct. Referencesatsen er den officielle udlåns-rente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis den 1. januar og den 1. juli i det pågældende år. Justitsministeren kan fortsat forhandle med Danmarks Nationalbank og Økonomi- og Erhvervsministeriet om at ændre procenttillægget hvert andet år, men med den begræns-ning, at det nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7 pct.
Ultimo juli 2002 var morarenten:
Diskontoen, 3,25%
+ et tillæg på 5 %
i alt 8,25 %
Med de nye takster ser regnestykket sådan ud:
Nationalbankens udlånsrente, p.t. 2,15 %
+ et tillæg på minimum 7 %
Morarente 9,15%
Der er således udsigt til en mindre forhøjelse , og
fremover skal renten højest reguleres 2 gange årligt.
Rentepåkravet bortfalder som forudsætning for renter
Den gamle regel om, at du kun kunne kræve renter
efter såkaldt rentepåkrav, er ændret. Det betyder højere rentebetalinger fra skyldnere. Efter de nye regler er det for eksempel tilstrækkeligt, at du fremsender en faktura for at udløse krav om renter. Glem alt om formuleringskrav.
Hvis forfaldsdatoen er fastsat i forvejen, kan du kræve renter fra denne dato. I andre tilfælde påløber
morarente 30 dage efter den dag, du har afsendt eller fremsat en betalingsanmodning, for eksempel en faktura.
Begge ændringer gælder i både erhvervs- og
forbrugerforhold, men som hidtil kan en sædvane, en brancheaftale eller anden aftale dog føre til en højere rente imellem erhvervsdrivende – ikke i forbrugerforhold.
Kreditor må kræve betaling af inkassoomkostninger på en ny måde.
Endelig indeholder de nye regler en ret for dig som
kreditor til at få betalt dine rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen, medmin-dre forsinkelsen med betalingen ikke hviler på skyldnerens forhold.
Efter Justitsministeriets opfattelse må loven forstås
således, at det både omfatter den situation, at kreditor selv forestår inddrivelsen af sin fordring hos
skyldneren – egeninkasso – og de tilfælde, hvor kreditor lader en anden, for eksempel en advokat sørge for inddrivelsen af fordringen, såkaldt fremmedinkasso.
Ved egeninkasso kan du maksimalt kræve, at
skyldneren for den enkelte fordring skal betale følgende inkassobeløb:
Fordringer fra til Inkassobeløb (inkl. moms)
0 1.000 kr. 200 kr.
1.001 2.500 kr. 350 kr.
2.501 5.000 kr. 450 kr.
5.001 10.000 kr. 600 kr.
10.001 25.000 kr. 800 kr.
25.001 50.000 kr. 1.000 kr.
50.001 100.000 kr. 1.300 kr.
100.001 250.000 kr. 1.800 kr.
250.001 500.000 kr. 3.000 kr.
500.001 kr. – 3.000 kr. + 0,67 % af den del af fordringen, der overstiger 500.000 kr.
I det omfang du inddriver en fordring ved
fremmedinkasso – gennem for eksempel et inkassobureau eller en ad-vokat – kan du kræve at skyldneren også betaler det sa-lærkrav, inkassobureau eller advokat stiller, forudsat at kravet er rimeligt.
Du kan maksimalt kræve, at skyldneren for den enkelte fordring skal betale følgende inkassobeløb:
Fordringer fra til Inkassobeløb (ex. moms, jf. ndf.)
0 1.000 kr. 300 kr.
1.001 2.500 kr. 500 kr.
2.501 5.000 kr. 700 kr.
5.001 10.000 kr. 900 kr.
10.001 25.000 kr. 1.200 kr.
25.001 50.000 kr. 1.600 kr.
50.001 100.000 kr. 2.000 kr.
100.001 250.000 kr. 2.700 kr.
250.001 500.000 kr. 4.500 kr.
500.001 kr. – 4.500 kr. + 1 % af den del af fordringen, der overstiger 500.000 kr.
I begge tilfælde kan du som hidtil kræve op til 3 x 100 kr. i rykkergebyr samt yderligere 100 kr. for at overgive sagen til ekstern inkasso, men hertil kommer så
rimelige omkostninger ved den udenretlige inddrivelse ved egeninkasso eller advokat.
Som hidtil skal debitor dog have et varsel med 10
dages frist til at betale, inden du kan iværksætte en egentlig inkassobehandling.
Bliver debitor ikke varslet korrekt, med oplysning om at manglende betaling medfører pligt til at betale
inkassoomkostninger, kan kreditor ikke kræve omkostningerne dækket hos debitor.
Betalingsbetingelser
Mange erhvervsdrivende forventes at ville benytte
lovændringen til at få gennemgået deres almindelige salgs-og leveringsbetingelser og betalingsbetingelser, og det er da også en god idé. Erfaringen viser, at gode skriftlige regler kan spare virksomheden for både penge og ærgrelser.
Ikrafttræden
Loven trådte i kraft den 1. august 2002.
Den gælder for rente af pengekrav, som forfalder den 1. august 2002 eller senere.
Reglen om takster for morarenter gælder dog kun, hvis den pågældende betalingsanmodning er afsendt eller fremsat den 1. august 2002 eller senere.
Loven gælder desuden for inddrivelsesomkostninger, hvor det pågældende betalingskrav opstår efter lovens ikrafttræden. Loven gælder endvidere for rykkergebyrer vedrørende rykkerskrivelser, der sendes efter lovens ikrafttræden, og for inkassogebyrer, hvor det
pågældende gebyrkrav opstår efter lovens ikrafttræden.
Retspolitiske overvejelser
Det er usikkert hvilke inkassotiltag justitsministeriet
egentlig forventer udført for at kreditor eller samarbejdspartneren er berettiget til at opkræve det maximale omkostningsbeløb hos debitor. I bekendtgørelsen anføres det eksempelvis, at kreditor forudsættes at have fremskaffet et forlig fra debitor og administreret en afdrags-ordning. I de tilfælde hvor dette ikke lykkes er det således tvivlsomt om kreditor kan kræve fulde omkostninger hos debitor.
For de lidt større kreditorer med mange inkassosager og egen inkassoafdeling bliver retten til at opkræve
omkostninger givetvist hilst velkommen, men omvendt er det tvivlsomt om mindre virksomheder har de fornødne ressourcer – eller ønske om – at drive inkassovirksomhed.
Dette notat er udarbejdet af advokat Peter Lunding Smith, Ret&Råd Roskilde,