En skatteyder ejede sammen med sin mor og sin bror en ejendom i sameje. Skatteyderen var eneste hæftende (debitor) i forhold til realkreditforeningen. Skatteyderen foretog det fulde rentefradrag. De stedlige skattemyndigheder ville kun anerkende et rentefradrag svarende til skatteyderens ejerandel. Landsskatteretten gav skatteyderen det fulde rentefradrag, da denne var den eneste, der var retligt forpligtet til at betale renterne. (TfS 2004.336 LSR)
Kommentar: Afgørelsen viser, at gældspleje er mange ting. I forhold til rentefradraget er det at få den rigtige debitor. Landsskatteretten slår endnu en gang fast, at et rentefradrag kræver en retlig forpligtelse til at betale renter. At pantet så også omfatter andres ejerandele er uden betydning. Afgørelsen viser, at de skattemæssige forhold bør inddrages i overvejelserne om, hvem der skal stå som debitor i forhold til realkreditforeningen. For realkreditforeningen er det ofte uden betydning, om der er tale om medhæftelse eller selvskyldnerkaution. Omvendt skal man også være opmærksom på, at når selvskyldnerkaution vælges, opstår rentefradragsretten for den der har afgivet kautionen først når kautionen gøres gældende, og fra da af kun med de fremtidige renter. Altså skal hæftelsesforholdet overvejes nøje.