En dansk racerkører, der var bosat i udlandet, havde af Ligningsrådet fået accept til, at den af ham drevne racerkørervirksomhed kunne indskydes i et selskab. Denne accept ønskede ham bekræftet hos Skatterådet. Herudover ønskede han Skatterådets stillingtagen til om der ville blive overdraget goodwill til selskabet samt størrelsen af denne goodwill. Skatterådet bekræftede, at racerkørerens virksomhed kunne udøves i selskabsform, og at racerkøreren derfor godt kunne indskyde sin virksomhed i et selskab. Skatterådet fandt derimod ikke, at der var nogen goodwill knyttet til den virksomhed, som racerkøreren indskød. Skatterådets begrundelse var, goodwill var tilknyttet racerkørerens person, og ikke kunne adskilles fra denne, idet det produkt/ydelse, som racerkøreren leverer, er så unikt, at en anden ikke vil kunne levere en identisk ydelse. (TfS 2006.601 SR)
Kommentar:
Om kunstnere, idrætsudøvere og andre personer med unikke aktiviteter kan drive deres virksomhed i selskabsform blev afgjort med Aage Haugland-dommen, TfS 1998.485. Skatterådets afgørelse er derfor ikke overraskende på dette punkt. Praksis har været lidt svingende med hensyn til om goodwill knyttet til en bestemt person kan overdrages. For revisorer er det praksis, at goodwill ikke er knyttet til deres person. Selvom virksomheden leverer et produkt der er afhængig af ejernes intellektuelle indsats og viden, kvalifikationer og kontrakter, efterspørger kunderne et produkt, som i princippet kunne leveres af andre virksomheder med samme viden som den konkrete virksomhed. For opfindere har Ligningsrådet nået til samme resultat. For racerkøreren lægger SKAT derimod til grund, at ingen andre personer ville kunne udfylde hans plads og levere en identisk ydelse. Hans ydelser er udelukkende afledt af hans evner, og hans personlige egenskaber og ekspertise. Hans kontrakter vil ikke kunne opfyldes af andre, det skal være hans person der opfylder dem, og det indebærer efter SKATs opfattelse, at kontrakterne vil være uden værdi for en uafhængig køber.
Afgørelsen må formodes at få konsekvenser for alle andre kunstnere og idrætsudøvere, der individuelt driver deres virksomhed.
Afgørelsen siger derimod intet om, hvorvidt der kan være goodwill knyttet til en gruppe af kunstnere eller idrætsudøvere. En rockgruppes musik er unik, men der er intet i vejen for at de enkelte medlemmer udskiftes. Det er ofte set. En gruppe af idrætsudøvere, f.eks. damehåndboldslandsholdet, har over tid også udskiftninger. Jeg tror derfor ikke at Skatterådets standpunkt holder, når der er tale om kunstnere eller idrætsudøvere, der optræder i en gruppe.
Afgørelsen er også interessant af en helt tredje grund. Umiddelbart er der ingen fordele ved at drive virksomheden i selskabsform. Beskatningen er stort set ens uanset om personen optjener sit vederlag personligt eller opnår det via udlodning af udbytte af indkomst optjent i et selskab. Eneste fordel kan være at den sidste del af beskatningen udskydes til udbyttet udloddes, altså en rentefordel. At racerkøreren overdrog sin virksomhed til selskabet havde altså ikke i sig selv de helt store skattemæssige fordele. Hvor overdragelsen derimod kunne have været en fordel, såfremt der var goodwill knyttet til virksomheden, var, at racerkøreren var bosat i udlandet, og såfremt goodwill i henhold til bopælslandets regler kunne overdrages skattefrit til selskabet, ville racerkøreren senere kunne hæve et beløb svarende til værdien af den overdragne goodwill skattefrit. Yderligere ville selskabet skattemæssigt kunne afskrive på goodwill. Det er min vurdering, at racerkøreren stort set kunne have opnået det beskrevne resultat, såfremt han havde overdraget rettighederne til at udnytte sit navn m.m. til selskabet. I dette tilfælde ville han kunne hæve vederlaget skattefrit fra selskabet i form af afdrag på vederlaget fra salg af rettigheder.