En udenlandsk varemærkeindehaver havde ikke taget skridt til på søgemaskiner på Internettet, at sikre sig en ordprioritet til navnet reflex. Navnet var ikke så specielt (og der var ikke tale om et kodakmærke – et særlig velkendt mærke som f.eks. Kodak eller Coca Cola), at retten fandt, at der kunne sikres eneret til at bruge det udover på det vareområde man p.t. udbød på.
De fleste virksomheder med hjemmesider, har normalt selv eller via deres eksterne webmaster prioriteret en række søgeord, som de håber, at brugerne vil finde deres website med. Disse ord skal være programmeret ind i websiten, så søgemaskinerne kan registrere websiten med disse søgeord. Eksempelvis har FDIH valgt at programmere www.fdih.dk på listen over søgeresultater. Tilsvarende havde firmaet ffee – filer i sin tid skrevet Melitta som søgeord indtil Melitta fik nedlagt forbud herimod.
Problemet i den aktuelle sag opstod, fordi det udenlandske firma havde givet et danske firma lov til at have eneforhandlingen, og til at have dk-domænet med navnet reflex.dk. Dette samarbejde ophørte nemlig, og det danske firma blev ved med at bruge hjemmesiden, og at lade søgemaskinerne henvise til denne ved forespørgsel på navnet.
Både fogedretten og landsretten fandt, at selve brugen af domænenavnet var i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik, men i modsætning til fogedretten, mente landsretten ikke, at anvendelsen af ordet som prioriteret søgeord på det danske firmas website var retsstridig. Landsretten tillagde det i denne forbindelse vægt, at det udenlandske firma ikke havde prioriteret ordet som søgeord på sin egen website, samt at selv ordet ikke havde et særpræg eller var så velkendt, at det kunne nyde varemærkebeskyttelse i andre produktkategorier.
Kendelsen siger altså, at mange firmaer vil have glæde af at gøre egne navne og egne varemærker prioriterede for at opnå større mulighed for at få nedlagt forbud mod konkurrenter, samarbejdspartnere eller andre virksomheders tilsvarende brug af bestemte søgeord.
Kendelsen bør ligeledes få den konsekvens, at virksomheder i deres agentaftaler og forhandleraftaler tager stilling til, hvilke søgeord samarbejdspartnere eller agenter må benytte i forbindelse med deres markedsføring. Både under og efter samarbejdets ophør.
(Kendelse fra Østre Landsret af den 2. oktober 2002).