En ejendomsmæglerkæde afholdt en 25-års jubilæums-fest. I festen deltog der 787 personer. Af disse var 48 ansat i kædens sekretariat, 77 var forretningsforbindel-ser, mens de resterende 662 personer, der hver havde betalt kr. 550 for deltagelse i festen, var ejendoms-mæglere og i kraft heraf også aktionærer i kæden.

Landsskatteretten havde fundet, at de afholdte ud-gifter til festen – kr. 979.604 – kun var fradragsberet-tigede som repræsentationsudgifter. Landsskatteretten havde til kredsen af forretningsforbindelser også hen-regnet de 662 ejendomsmæglere. I ankesagen i Østre Landsret omstødte landsretten denne konklusion. Landsretten nåede frem til, at ejendomsmæglerne i kraft af deres aktionærstatus skulle anses for med-arbejdere og ikke forretningsforbindelser. Udgifterne til sekretariatsmedarbejdere og ejendomsmæglere var derfor fuldt fradragsberettigede.

Da der var tale om en sammenkomst med blandet del-tagelse, var der alene repræsentationsfradrag for de 77 forretningsforbindelser, der havde deltaget.

(TfS 2003.377 ØLD)

Kommentar: Afgørelsen viser de problemer der er om-kring fradrag for jubilæum m.m. Retspraksis er efter-hånden tommetyk, men sagerne bliver ved med at duk-ke op i den ene eller den anden afskygning.

Landsrettens vurdering af, at også mæglerkædens medlemmer i kraft af deres status som aktionærer skal anses for interne på linie med ansatte virker rigtig og rimelig. Med dommen er der sket afklaring for så vidt angår samarbejder mellem selvstændige erhvervs-drivende.