Et selskab drev kursusvirksomhed. Det havde kun en kunde, med hvem forretningsforholdet havde bestået siden 1988. Det var praksis mellem parterne, at selskabet fakturerede halvdelen af kursernes pris ved udarbejdelse af projektplan for næste halvårs kurser, mens resten blev faktureret med tillæg af omkostninger når kurset var afholdt. I enkelte tilfælde blev hele kursets pris faktureret på forhånd. I tilfælde af at et kursus blev aflyst, overflyttedes forudbetalingen til kommende kurser.
I 2003 var der i første halvår forudbetalt 1.191.779 kr. vedrørende kurser i andet halvår. På statustidspunktet (30. juni) blev beløbet passiveret. Skattemyndighederne fandt, at selskabet skulle anvende faktureringsprincippet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at der derfor ikke skulle ske passivering af forudbetalingerne.
For Landsskatteretten gjorde selskabets repræsentant gældende, at der først var erhvervet ret til vederlaget når kurset var afholdt. Frem til at kurset var afholdt, modsvaredes forudbetalingerne af en gæld til kunden. Hvis selskabet f.eks. var blevet likvideret pr. 30. juni 2003, skulle de forudbetalte beløb tilbagebetales.
Landsskatteretten kendte imod ligningsmyndigheden og gav selskabet medhold. Landsskatteretten anførte, at indtægter først skal beskattes, når der erhvervet endelig ret hertil. I et gensidigt bebyrdende aftaleforhold, vil der først være erhvervet endelig ret til vederlaget, når man har erlagt sin ydelse. Selskabet erhvervede derfor først endelig ret til vederlaget, når kurset var afholdt.
(SKM 2006.268 LSR)
Kommentar:
Landsskatterettens kendelse følger den grundlæggende regel om periodisering. En indtægt skal medtages i den skattepligtige indkomst, når der er erhvervet endelig ret hertil.
Uanset dette anvendes der i praksis andre principper.
For lønmodtagere anvendes udbetalingskriteriet, dvs. at lønvederlag er skattepligtigt på udbetalingstidspunktet – uanset om man er forudlønnet eller bagudlønnet, medmindre lønnen ikke er udbetalt senest 6 måneder efter at lønvederlaget er optjent.
Inden for en række brancher anvendes et faktureringsprincip. Efter dette princip indtægtsføres vederlaget først når det faktureres, uanset at den ydelse vederlaget knytter sig til er erlagt tidligere. Gennemgående accepterer skattemyndighederne faktureringsprincippet. Men hvis der spekuleres i faktureringsprincippet, f.eks. at ydelsen erlægges i december, men først faktureres i januar, således at skatten først skal betales mere end et år efter faktureringen, vil skattemyndighederne underkende en anvendelse af faktureringsprincippet.
Man kan sammenfatte retsstillingen på den måde, at skatteyderne i meget vidt omfang selv kan vælge mellem retserhvervelses- og faktureringsprincippet, men at skattemyndighederne ikke kan gennemtvinge en anvendelse af faktureringsprincippet.