Den eneste skatteregel af betydning, der giver personer skattefrihed for indtægter, er ejendomsavancebeskatningslovens § 8 – den såkaldte parcelhusregel.
I en dom har Vestre Landsret taget stilling til, hvorledes parcelhusreglen skal fortolkes. En skatteyder havde i 1990 købt et nedlagt landbrug, der var omfattet af parcelhusreglen. I 1990 – 1993 boede skatteyderen i ejendommen. I 1993 blev det nedlagte landbrug indrettet som socialpædagogisk opholdssted. Ejendommen blev solgt i 1995. Skattemyndighederne og Landsskatteretten fandt, at afgørende for skattefriheden ved salget var ejendommens karakter på salgstidspunktet, og da ejendommen var et socialpædagogisk opholdssted (erhvervsmæssig anvendelse), var ejendommen ikke et parcelhus, og fortjenesten dermed ikke skattefri. Vestre Landsret var enig heri.
(TfS 2002.337 VLD)
Kommentar: Afgørelsen viser grænserne for skattefriheden efter parcelhusreglen. Det er altså ejendommens fremtræden der er afgørende. Var det socialpædagogiske opholdssted blevet nedlagt inden salget, og havde skatteyderen taget bopæl på ejendommen igen inden salget, havde fortjenesten været skattefri.