En elinstallatørvirksomhed, V, og en elektriker, E, indgik aftale om, at E skulle leje lokaler hos V med henblik på at udføre elinstallationer som V´s underentreprenør. E oprettede herefter sit eget firma og indgik aftale med V om udførelse af underentrepriser, til hvilket formål han ansatte et antal medarbejdere, som han udlejede til V. Efter nogen tid opstod der uoverensstemmelse mellem E og V, hvilket resulterede i, at E ikke fik betaling for nogle udførte arbejder, hvorfor han gik i betalingsstandsning og opsagde samtlige medarbejdere. Da V af denne grund ikke kunne få færdiggjort en hovedentreprise, tilbød V flere af E’s afskedigede medarbejdere øjeblikkelig ansættelse. Enkelte af medarbejderne accepterede tilbuddet og blev herefter ansat midlertidigt hos V med henblik på entreprisens færdiggørelse. De pågældende fortsatte dog ansættelsesforholdet også efter færdiggørelsen af entreprisen.

LO gjorde på vegne Dansk Metalarbejderforbund gældende, at V’s overtagelse af E’s medarbejdere var en overdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand. LO henviste herved til, at overdragelse af en entreprise kan anses som en overdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand. LO gjorde endvidere gældende, at V’s overtagelse af E’s tidligere medarbejdere ikke var begrænset til den igangværende entreprise, og at situationen i øvrigt havde karakter af omgåelse, da V igennem hele forløbet havde været den reelle arbejdsgiver for E’s medarbejdere. Arbejdsretten lagde til grund, at E drev en reelt selvstændig virksomhed, og at der ikke var grundlag for at anse V for den reelle arbejdsgiver i forhold til de hos E ansatte. Arbejdsretten henviste herefter til, at V efter ophøret af E’s virksomhedsudøvelse var nødsaget til på anden måde at sikre færdiggørelsen af sine igangværende entrepriser. Arbejdsretten fandt herefter ikke – uanset at V på denne baggrund overtog E’s seneste aktiviteter, hvoraf arbejdskraften udgjorde den væsentligste del – at der var sket en virksomhedsoverdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand, da overtagelsen alene var sket i det begrænsede øjemed at få de igangværende arbejder færdiggjort. Arbejdsretten fandt endvidere, at det forhold, at V – for ikke at blive omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven – havde tilegnet sig E’s opsigelsesskrivelser og forsøgte at få medarbejderne til selv at sige op på trods af, at de allerede var opsagt af E, ikke kunne føre til, at overtagelsen blev bragt ind under virksomhedsoverdragelsesloven.