I 1982 – 1995 var en person ansat som skovfoged. I denne periode udvikledes på skovbruget et pallesystem til fragtlæsning m.v. af pyntegrønt og juletræer. I 1987 indgav skovfogeden i eget navn og uden at orientere sin arbejdsgiver patentansøgning på systemet. Samme år påbegyndtes produktion og salg af systemet, og skovfogeden og hans arbejdsgiver delte overskuddet lige efter indbyrdes aftale. Godt 7 år efter blev skovfogeden tildelt det ansøgte patent, og han gjorde fortsat ikke sin arbejdsgiver opmærksom på patentets eksistens.
Efter at skovfogeden var blevet opsagt fra sin stilling, oplyste hans faglige organisation hans arbejdsgiver om patentet. Derefter opstod der tvist om retten til patentet, idet arbejdsgiveren krævede det overdraget til sig.
Efter lov om arbejdstageres opfindelser har en arbejdsgiver ret til at få overført alle rettigheder vedrørende opfindelser, der tilvejebringes som et led i arbejdet, og tvisten drejede sig herefter om, hvorvidt dette var tilfældet.
Grundlæggende lagde Højesteret til grund, at det var skovfogeden, der havde opfundet det omtvistede pallesystem, og at hverken kollegernes medvirken eller en af arbejdsgiveren præsenteret idé og model af en palle havde udgjort andet end inspirationskilder.
Imidlertid fandt Højesteret tillige, at der var en tradition for udviklingsarbejder mellem skovfogeder og skovejere med henblik på at rationalisere skovdriften, og derfor fandt Højesteret frem til, at skovfogeden var nået frem til opfindelsen gennem sin tjeneste, og at udnyttelsen heraf faldt indenfor skovbrugets arbejdsområde. Derfor var opfindelsen omfattet af lov om arbejdstagers opfindelser, og arbejdsgiveren havde ret til at få patentet overført til sig.
(Højesterets dom af 16. april 2004 i sag 257/1999)