En funktionær, der var under behandling for barnløshed, blev bortvist, da hun nægtede at udføre overarbejde, hvilket hun havde forpligtet sig til i ansættelseskontrakten. Da funktionæren ikke kunne bevise, at det fra lægelig side var blevet anbefalet hende at undgå overarbejde, fandtes bortvisningen berettiget, og arbejdsgiveren blev frifundet for at betale erstatning og godtgørelse.
Kommentar: Ved en vurdering af dommen er det vigtigt at gøre sig klart, at funktionæren under sagen havde gjort gældende, at behandlingen for barnløshed medførte, at hun var beskyttet mod opsigelse i medfør af Ligebehandlingslovens § 9 og at det af samme grund skulle påhvile arbejdsgiveren at bevise, at bortvisningen hverken helt eller delvis skyldtes behandlingen for barnløshed. Hverken byretten eller Østre Landsret var imidlertid enige i denne fortolkning og sagens udfald er således også et resultat af, at det i overensstemmelse med de almindelige bevisbyrderegler herefter var funktionæren, der skulle dokumentere en lægelig begrundelse for, at hun ikke kunne påtage sig at arbejde over.
(Østre Landsrets dom af 24.06.2004)