Funktionæren M blev opsagt af selskabet V under henvisning til tidligere advarsler og det forhold, at M i en e-mail til en kollega havde omtalt V’s økonomichef som “noget af en sæk”.
I løbet af opsigelsesperioden meldte M sig syg, i hvilken forbindelse V modtog lægeerklæringer for den resterende del af opsigelsesperioden. Som følge af, at M havde afholdt ferie i udlandet i opsigelsesperioden, bortvistes hun cirka 1 måned før opsigelsesperiodens udløb. HK lagde herefter på vegne M sag an mod V med krav om blandt andet løn i hele opsigelsesperioden og godtgørelse for uberettiget opsigelse.
Vestre Landsret lagde til grund, at opsigelsen af M måtte anses for at være begrundet dels i mangler ved hendes arbejdsindsats, dels i indholdet af e-mailen til kollegaen. Da opsigelsen ikke konkret angav, på hvilke punkter V fandt M’s arbejdsindsats mangelfuld, og da den nævnte e-mail – hvis indhold fandtes af mindre grov karakter – blev sendt som led i en privat korrespondance, som M havde grund til at regne med ikke ville blive læst af andre, fandt Landsretten det ikke bevist, at V havde haft grundlag for at opsige M.
For så vidt angår bortvisningen fandt Landsretten, at der i henhold til lægeerklæringerne intet var til hinder for, at M, hvis sygemelding måtte forventes i tid at strække sig væsentligt ud over varigheden af rejsen, kunne rejse til udlandet under sin sygdom. Vestre Landsret fandt det derfor ej heller bevist, at der havde været grundlag for at ophæve ansættelsesforholdet. På denne baggrund tilkendte Vestre Landsret M løn for hele opsigelsesperioden samt en godtgørelse på 2 måneders løn for uberettiget opsigelse.
(Vestre Landsrets dom af 23. februar 2005 i ankesag 3. afd. nr. B-0678-04)
Kommentar:
I betragtning af den fokus, der er på mobning på arbejdspladen og arbejdsklima i øvrigt, kan det undre at Landsretten ikke anser en mail med sådan et indhold som tilstrækkelig begrundelse for en opsigelse – ikke mindst i lyset af, at den pågældende mail, som det fremgår, blev sendt til en anden kollega på samme arbejdsplads og ikke til for eksempel et familiemedlem eller en privat ven.
Dommen illustrerer endvidere det velkendte princip om, at sygdom, der forhindrer fremmøde på arbejdspladsen, ikke nødvendigvis hindrer den sygdomsramte i at udøve en lang række andre aktiviteter, herunder altså også udlandsrejser.