Medarbejderen M blev med virkning fra 1. januar 1999 ansat som administrationschef i virksomheden V. Efter længerevarende sygefravær blev M opsagt den 19. august 2003 med én måneds varsel i henhold til aftale om et forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen). M påstod efterfølgende, at opsigelsen ikke var afgivet i umiddelbar tilknytning til 120 dages sygdom, og dermed at retten til at anvende 120 dages reglen var forspildt. V Påstod, at M havde været raskmeldt den 14. januar 2003, og at de 120 dage var beregnet fra den 15. januar 2003, hvor M igen var sygemeldt. Øster Landsret gav M medhold. Landsretten lagde til grund, at M inden for de sidste 12 måneder forud for opsigelsen den 19. august 2003 havde modtaget løn under sygdom i hvert fald i 134 dage. Landsretten fandt derfor, at Vs opsigelse af M ikke havde fundet sted i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. M havde derfor krab på løn i overensstemmelse med det sædvanlige opsigelsesvarsel.
ØLD af 22. december 2005 i ankesag 22. afd. nr. B-724-05 – Funktionærloven § 5, stk. 2.