Medarbejderen underskrev i forbindelse med sin ansættelse i virksomheden V1 en konkurrenceklausul. Medarbejderen opsagde sin stilling til fratrædelse den 30. september 2000 og blev med virkning fra den 26. september 2000 frigjort fra konkurrenceklausul, blandt andet på baggrund af, at medarbejderen havde oplyst, at han ikke ville søge ansættelse inden for samme branche.
I begyndelsen af oktober 2000 blev medarbejderen ansat hos den konkurrerende virksomhed V2. V1 anlagde herefter sag mod medarbejderen med påstand om, at medarbejderen havde overtrådt konkurrenceklausulen samt sin almindelige loyalitetsforpligtelse.
Byretten lagde til grund, at medarbejderen ikke inden sin fratræden fra V1 var i kontakt med V2 om ansættelse, samt at der ikke fra V1s side var taget forbehold i forbindelse med ophævelsen af konkurrenceklausulen. Byretten fandt på denne baggrund, at medarbejderen ikke var bundet af konkurrenceklausulen, blot fordi han efter kort tid fik ansættelse hos V2.
Byretten fandt herudover, at medarbejderens ansættelsesophør hos V1 og ophævelse af konkurrenceklausulen medførte, at medarbejderen ikke længere havde nogen almindelig loyalitetsforpligtelse over for V1, der skulle betyde, at han ikke måtte tage arbejde for en af V1s konkurrenter.
Landsretten stadfæstede byrettens dom.
(Vestre Landsrets dom af 4. november 2002)