Denne dom vedrører spørgsmålet om, hvorvidt forældreorlov kan opdeles på en måde, så hver forælder afholder orlov på bestemte ugedage, hvorved begge forældre i realiteten vil være på deltid i orlovsperioden.
En mandlig medarbejder havde meddelt sin arbejdsgiver, at han i forbindelse med en forestående adoption ønskede en opdeling af forældreorloven, hvor han selv afholdt hver mandag og tirsdag, mens hans hustru holdt orlov de resterende ugedage. Arbejdsgiveren afviste kravet.
Sagen blev indledningsvis behandlet ved Ligestillingsnævnet, der gav medarbejderen medhold i, at orloven kunne opdeles. Ligestillingsnævnet fandt samtidig, at et forslag fra arbejdsgiveren om at afvente en domstolsafgørelse om spørgsmålet, havde karakter af repressalier mod medarbejderen, hvorfor medarbejderens mellemkommende opsigelse af sin stilling skulle sidestilles med arbejdsgiverens afskedigelse af den pågældende. Ligestillingsnævnet tilkendte imidlertid ikke godtgørelse for afskedigelsen under henvisning til, at det omtvistede spørgsmål var uafklaret i retspraksis.
Medarbejderens faglige organisation indbragte herefter godtgørelsesspørgsmålet for Østre Landsret. Uanset, at det efter ændringen af Ligebehandlingsloven i 2002 må lægges til grund, at både mandlige og kvindelige lønmodtagere kan fordele fraværsretten i flere perioder, fandt Landsretten ikke desto mindre, at en så vidtgående fortolkning af Ligebehandlingsloven, som medarbejderen gjorde gældende, måtte kræve sikker støtte i loven eller dens forarbejder. Landsretten fandt ikke at en sådan sikker støtte forelå og fastslog derfor, at medarbejderen ikke havde ret til at kræve fraværet opdelt på faste ugedage. Landsretten fandt heller ikke, at forløbet omkring medarbejderens opsigelse kunne sidestilles med en afskedigelse i Ligebehandlingslovens forstand, og påstanden om godtgørelse blev derfor ikke taget til følge. Arbejdsgiveren blev således i det hele frifundet.
(Østre Landsrets dom af 21. september 2005).