Efter reglerne om omkostningsgodtgørelse opnås der en godtgørelse på minimum 50% til sagkyndig bistand i skattesager, der verserer for en klageinstans. Opnås der medhold i sagen fuldt ud eller i overvejende grad, er godtgørelsen 100%. Baggrunden for reglerne om godtgørelse er, at skatteyderen med 50% godtgørelse gennemsnitligt stilles som om der var fradrag for udgifterne (der er ikke i skattelovgivningen fradrag for udgifter til førelse af skattesager), og med 100% godtgørelse stilles uden omkostninger til sagkyndig bistand.
At opgøre om der er givet medhold i overvejende grad er en ikke helt entydig opgave. Der kan lægges vægt på flere forskellige forhold. F.eks. kan medhold i overvejende grad være, når der beløbsmæssigt er givet medhold i mere end 50% af klagen. Medhold i overvejende grad kan dog også være på hvilket niveau – administrativ myndighed eller domstole – der er givet medhold, eller om der er tale om en sag med vidtrækkende konsekvenser, samt om et punkt i en klage er særligt arbejdskrævende i forhold til de øvrige punkter. I praksis har man ikke overraskende valgt at anvende et kriterium på mere end 50% af klagens beløbsmæssige omfang som udgangspunkt for bedømmelsen. Det er derfor op til den enkelte sagkyndige at gøre opmærksom på, når de øvrige omstændigheder foreligger. En anden vanskelig afgrænsning af medhold i overvejende grad er, når der er givet medhold med mindre end 50% i op til flere instanser, men samlet givet medhold med mere end 50%. Efter salami-metoden vil skatteyderen på et eller andet tidspunkt komme op på mere end 50%.
Et eksempel illustrerer dette: A klager over en forhøjelse på 200.000 kr. I skatteankenævnet får han medhold i 40% eller 80.000 kr. Nu er der alene 120.000 kr. tilbage. Sagen påklages til Landsskatteretten der giver 30% medhold. De 30% svarer til 36.000 kr. Nu er der givet medhold med i alt 116.000 kr. – 80.000 kr. hos skatteankenævnet og 36.000 kr. hos Landsskatteretten. Skatteyderen er ikke tilfreds, så han indbringer landsskatterettens kendelse for domstolene. Sagen for domstolene vedrører 84.000 kr. Ved domstolene får han medhold i 30% eller 25.200 kr. Af den oprindelige forhøjelse resterer nu 58.800 kr. Skatteyderen har haft omkostninger på 100.000 kr. til førelse af sagen. Disse fordeler sig med 20.000 kr. for skatteankenævnet, 30.000 kr. for Landsskatteretten samt 50.000 kr. for landsretten. I hvor stor grad har skatteyderen fået medhold? Og i hvilket omfang er han berettiget til 100% omkostningsgodtgørelse?
Ud fra en samlet vurdering har han fået medhold i 70,6% beløbsmæssigt, idet forhøjelsen er nedsat fra 200.000 kr. til 58.800 kr. Bedømt instans for instans har han fået medhold i mindre end 50%, da han i hver instans har fået medhold i mindre end halvdelen af den forhøjelse han har nedlagt påstand om skal bortfalde. Det vil være urimeligt, såfremt skatteyderen ikke får godtgørelse ud fra at han har fået medhold i overvejende grad. I mit eksempel vil skatteyderen lide under, at han skal gennemføre en kamp ved flere instanser for at opnå medhold. Havde han allerede ved skatteankenævnet opnået medhold for alle 141.200 kr. ville ingen jo være i tvivl om, at han havde fået medhold i overvejende grad.
I reglerne om omkostningsgodtgørelse er valgt den løsning, at man ser på udfaldet instans for instans. Skatteankenævn for sig, Landsskatteretten for sig, landsretten for sig og Højesteret for sig. Dette betyder, at der i mit ovennævnte eksempel ikke er givet medhold i overvejende grad ved nogen instans. Herudover ses på resultatet i den højere instans og det sættes i forhold til resultatet i den eller de tidligere instanser. I mit ovenstående eksempel betyder dette, at der er givet medhold i overvejende grad for Skatteankenævnet og Landsskatteretten. I forhold til den for skatteankenævnet nedlagte påstand om nedsættelse med 200.000 kr. er der givet medhold i 141.200 kr. I forhold til den for Landsskatteretten nedlagte påstand om nedsættelse med 120.000 kr. er der givet medhold i kr. 61.200. Der er derimod ikke givet medhold i landsretten i overvejende grad, idet der i forhold til den nedlagte påstand om nedsættelse med 84.000 kun er givet medhold i kr. 25.200.
Østre Landsret har i en dom af 12. august 2005 bekræftet, at medholdsvurderingen skal foretages efter ovenstående retningslinier. I sagen ønskede en skatteyder 100% omkostningsgodtgørelse på baggrund af, at han havde fået indkomsten nedsat med et stort beløb i Landsskatteretten, og han mente at denne nedsættelse i sagen for Landsskatteretten også skulle have betydning for medholdsvurderingen i forhold til de for landsretten og Højesteret anlagte sager.
(TfS 2005.698 ØLD)