Da skattemyndighederne ikke på grundlag af indleverede regnskaber klart kunne konstatere en udlodning af udbytte, kom Vestre Landsret frem til, at forholdet ikke var lagt klart frem, og tilladelse til omgørelse kunne ikke gives.
Et selskab havde i april 1993 købt anparterne i et andet selskab. Selskaberne havde regnskabsår, der afsluttedes den 30. september 1993. På det købte selskabs generalforsamling den 22. december 1993 blev det besluttet at udlodde 37 mio. kr. Udlodningen var anført i det købte selskabs regnskab under bestyrelsens årsberetning. I det købende selskabs regnskab var anført, at der var modtaget skattefrie udbytter på 56 mio. kr. I det købende selskabs selvangivelse for regnskabsåret 1992/93 var der under specifikationen af skattefrit udbytte givet oplysning om udbyttet på de 37 mio. kr.
Ved en efterpostering blev udbyttet på 37 mio. kr. bogført på mellemregningen mellem det købende selskab og det købte selskab pr. 30. september 1993. Det posterede beløb blev ikke forrentet fra den 30. september 2003.
I en skattesag vedrørende hvilket år de 37 mio. kr. var udloddet i, var Højesteret nået til det resultat, at udlodningen var sket i regnskabsåret 1992/93, og at udbyttet derfor var skattepligtigt for det købende selskab.
Der blev herefter anmodet om omgørelse. De springende punkter var, om skattepligten af det modtagne udbytte havde haft utilsigtet og væsentlig virkning, samt om det var lagt klart frem for skattemyndighederne, at udlodningen havde fundet sted den 30. september 1993.
For Vestre Landsret gjorde Skatteministeriet gældende, at virkningerne ikke var utilsigtede eller væsentlige, da det købende selskab havde kendskab til de relevante skatteregler, ligesom selskabet havde kendskab til alle relevante forhold, der havde medført at Højesteret havde henført udlodningen til regnskabsåret 1992/93. For så vidt angik om forholdet var lagt klart frem, blev det fra Skatteministeriets side gjort gældende, at klarhedskriteriet i den enkelte sag beror på en objektiv vurdering af om dispositionen – udlodningen af udbytte – fra starten havde været lagt så klart frem, at skattemyndighederne ikke havde været i tvivl om udlodningens eksistens og indhold. Den indgivne udbytteattest og den samtidigt afgivne revisorerklæring, der begge var indleveret efter generalforsamlingen den 22. december 2003, og som angav, at udbyttet først var udbetalt i regnskabsåret 1993/94, gav skattemyndighederne grundlag for at antage, at udbyttet var skattefrit. Det krævede en analyse af det købte selskabs regnskab for 1992/93 for at udlede, at udlodningen var sket i dette regnskabsår.
For Vestre Landsret gjorde de 2 selskaber gældende, at det var selskabernes opfattelse, at udbyttet var skattefrit, idet det først blev vedtaget i regnskabsåret 1993/94. Efterposteringen på mellemregningen skete da heller ikke før end at udbyttet var vedtaget. Hverken selskaberne eller deres rådgivere havde forudset, at udlodningen af udbytte ville være skattepligtig. Det er i øvrigt ikke et krav, at den utilsigtede virkning skulle være forudset. Selskaberne gjorde videre gældende, at forholdet var lagt klart frem for skattemyndighederne, da udlodningen fremgik af begge selskabers regnskaber. Selskaberne havde yderligere ikke forsøgt at snyde skattemyndighederne.
Vestre Landsret lagde til grund, at selskaberne var bekendt med reglerne for at udbytte kunne modtages skattefrit af det købende selskab. Vestre Landsret lagde til grund, at det ikke var tilsigtet at udlodde udbyttet dagen før udlodning kunne være sket skattefrit. Det måtte derimod lægges til grund, at selskaberne var af den tro, at udlodning først var sket, når udlodningen var vedtaget. Udlodningen havde derfor utvivlsomt haft utilsigtet og væsentlig virkning.
Vedrørende spørgsmålet om udlodningen var lagt klart frem for skattemyndighederne blev Vestre Landsrets resultat, at dette ikke var tilfældet. Skattemyndighederne kunne på baggrund af udbytteerklæringen, udbytteattesten, revisorerklæringen og regnskaberne ikke klart konstatere, at udlodningen var sket den 30. september 1993. At udlodningen kan konstateres ved en analyse af det købte selskabs regnskab er ikke en angivelse af tidspunktet for udlodningen, som opfylder klarhedskravet. At selskabernes ledelser måtte have været i god tro og ikke har forsøgt at skjule udlodningen var uden betydning.
Kommentar:
Det købende selskab havde i 2005 tabt en sag ved Højesteret om hvilket regnskabsår udbyttet skattemæssigt var udloddet. Da Højesteret anså udbyttet for udloddet inden udløbet af det købte selskabs regnskabsår 1992/93, var det købende selskab skattepligtigt heraf. Var udlodningen sket i det købte selskabs regnskabsår 1993/94, ville udbyttet være skattefrit. Da det ikke var meningen, at udbyttet skulle beskattes søgtes der naturligt nok om omgørelse.
Omgørelsessagen fik 2 temaer, dels om beskatningen var utilsigtet, dels om selve udlodningen var lagt klart frem.
Skatteministeriet gjorde gældende, at de 2 selskaber havde fuld indsigt i reglerne om skattefrihed af udbytter. Og med denne indsigt havde selskaberne ikke bevist, at skattepligten af udlodningen var utilsigtet. Dette anbringende afviste Vestre Landsret, da landsretten ikke fandt det godtgjort, at der var tilsigtet en skattepligtig udlodning.
Vestre Landsrets afgørelse på dette punkt er den rigtige og fuldstændig rimelige. Var Skatteministeriet kommet igennem med, at indsigt i skattereglerne udelukker, at en disposition kan have utilsigtede virkninger, ville der ikke være mange anmodninger om omgørelser, der kan tillades. Selv med fuld indsigt i reglerne sker det, at der begås fejl. Omgørelsesinstituttets formål er at afbøde virkningerne af disse fejl, når fejlen udmønter sig i en utilsigtet skattemæssig konsekvens, der tillige er væsentlig.
Vedrørende spørgsmålet om udlodningen var lagt klart frem, kom Vestre Landsret frem til, at dette ikke var tilfældet. Landsretten lagde vægt på, at det forhold, at skattemyndighederne ved at sammenholde forskellige oplysninger kunne udlede, at der var sket en udlodning, opfyldte ikke kravet om klarhed. Det gjorde ingen forskel, at selskabernes ledelser var i god tro, og at selskabernes ledelser ikke havde forsøgt at skjule dispositionerne.
Bedømmelsen af om forholdet er lagt klart frem er en konkret vurdering. Udtrykkes forholdet i en selvstændig postering i regnskabets resultatopgørelse eller balance, må klarhedskravet være opfyldt. I regnskaber for det købte selskab var i resultatdisponeringen under bestyrelsens årsberetning anført udbyttet på 37 mio. kr. I balancen var udbyttet derimod ikke anført direkte. Det fremgik ikke af resultatdisponeringen hvornår udbyttet er udloddet. For det købende selskab var udbyttet på 37 mio. kr. specificeret i selvangivelsen.
Det er min vurdering, at Vestre Landsrets resultat er meget hårdt over for selskaberne. Jo større selskaberne er, jo mere komplekse bliver regnskaberne, og jo vanskeligere er det at få vist enkelttransaktioner. Da udbyttet på de 37 mio. kr. er vist i det købende selskabs selvangivelse for regnskabsåret 1992/93, og da det jo er det købende selskab, der er skattesubjektet, mener jeg at Vestre Landsret godt kunne være kommet frem til at klarhedskravet var opfyldt. En læsning af det købende selskabs selvangivelse for regnskabsåret 1992/93 ville jo have bragt for dagen, at der var modtaget 37 mio. kr. i udbytte.