En skatteyder havde i 1995 og 1996 overdraget aktier til sine børn som gaver. Ved overdragelsen var aktierne overdraget til kurs 375, således at modtagerne ikke skulle betale gaveafgift.

Landsskatteretten havde fundet, at markedskursen var 750,2. I selvangivelsen for 1995 havde skatteyderen glemt at medtage avancen på de overdragne aktier, men avancen var selvangivet i 1996. Skatteyderen anmodede herefter om omgørelse.

Ligningsrådet udtalte, at da overdragelserne var sket til åbenbar underkurs, kunne omgørelse ikke tillades. Ligningsrådet udtalte endvidere, at da avancen for 1995 ikke var selvangivet, var omgørelse for dette år også udelukket, da overdragelsen ikke var lagt klart frem for myndighederne.

(TfS 2002.756 LR)

Kommentar: I denne sag fik Ligningsrådet lejlighed til at tage stilling til hvornår en disposition er lagt klart frem for myndighederne, og hvornår der er tale om, at en aftale er båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter.

På grundlag af afgørelsen må det fastslås, at selvangivelsen skal indeholde oplysninger om den skattemæssige effekt af dispositionen. F.eks. skal fortjeneste/tab selvangives. Afgørelsen viser også, at en afvigelse fra handelsværdien på 50% bevirker, at omgørelse er udelukket.

På baggrund af de foreliggende afgørelser om omgørelse kan betingelserne nu beskrives således:

    1) dispositionen, der ønskes omgjort, må ikke have båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter og afgifter.

    Selv om en overdragelse med succession udskyder skatten, vil successionen ikke forhindre en omgørelse, da successionen også er båret af andre hensyn – typisk et generationsskifte.

    En overdragelse til en åbenbar under- eller overpris vil derimod medføre, at der ikke kan ske succession. I et enkelt tilfælde blev en underpris svarende til 50% af handelsværdien anset for hindrende for en omgørelse.

    2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

    Ligningsrådet fortolker bestemmelsen således, at væsentlige skattemæssige virkninger er lig med et vist beløb i skat.

    Det er for tidligt at udtale sig om den eksakte størrelse, men det er ikke urealistisk, at grænsen går så lavt som kr. 50.000 eller endda endnu mindre.

    Ligningsrådet fortolker ’utilsigtede’ således, at der ikke stilles krav om god tro hos skatteyder eller rådgiver.

    Skulle skatteyder eller rådgiver have overset en lovbestemmelse, udelukker det ikke omgørelse, at alle må antages at være bekendt med reglen.

    Det utilsigtede skal altså sættes i relation til det resultat, som skatteyderen eller dennes rådgiver troede, at der blev opnået.

    3) Dispositionen skal være lagt klart frem for myndighederne.

    Ligningsrådets praksis viser, at omgørelse er udelukket i de tilfælde, hvor der ikke er selvangivet korrekt. At dispositionen skal være lagt klart frem for myndighederne betyder ikke, at myndighederne skal underrettes om alt, men at de afledede skattemæssige effekter af en disposition skal selvangives.

    4) De privatretlige virkninger af omgørelsen skal være enkle og overskuelige.

    I kravet om enkelhed og overskuelighed ligger overordnet, at der civilretligt skal være tale om at omgøre dispositionen. Ligningsrådet har i et tilfælde nægtet omgørelse, hvor en skatteyder, der anvendte virksomhedsordningen, ønskede at udtage en blandet benyttet bil fra ordningen med tilbagevirkende kraft.

    I kravet om enkelhed og overskuelighed ligger også, at der ikke må være tvivl om de afledte skattemæssige effekter af omdannelsen.

    Skal en virksomhedsoverdragelse omgøres, skal det altså være muligt at opgøre indtægter og udgifter for både dispositionsåret og efterfølgende år.

    Medfører en omgørelse at der i væsentligt omfang skal benyttes skattemæssige skøn, er virkningerne ikke enkle og overskuelige.

    5) Alle, der skatteretligt er berørt af omgørelsen skal tiltræde denne.

    Som det fremgår af TfS 2002.648 skal alle berørte tiltræde. Er dette ikke muligt på grund af død, konkurs etc., så er omgørelse udelukket. Bestemmelsen skal sikre, at ingen af de oprindelige parter opnår en fordel ved omgørelse, f.eks. at sælger ikke beskattes af fortjenesten og at køber fortsat kan afskrive.