Omgørelse af overdragelse af aktier tilladt selv om omgørelsen medførte, at køberen blev en ny part.
Et selskab H var ejet af aktionærerne A (50%), B, C (tilsammen 47%) og D (3%). På grund af uenighed om driften og udviklingen af selskabet H blev det besluttet, at A skulle sælge sine aktier, såfremt B og C kunne finde en ny investor. B og C fandt 2 udenlandske trusts, som var parate til at betale 10 mio. kr. for A´s aktier. Aftalen med de 2 trusts var, at A og B skulle stifte 2 holdingselskaber, som skulle låne 7,5 mio. kr. fra de 2 trusts og erhverve aktierne fra A. De 2 holdingselskaber skulle herefter sælge de fra A købte aktier til de 2 trusts for 10 mio. kr. De 10 mio. kr. skulle betales ved dels modregningen i gælden på de 7,5 mio. kr., dels ved kontant betaling af 2,5 mio. kr. Over for A fremstod B og C som købere af aktierne og betalere af købesummen på 7,5 mio. kr. Skat bestemte, at aktierne skulle anses for købt af B og C, og B og C blev samlet beskattet af en avance på 5,8 mio kr., da avancen skulle opgøres efter FIFO-princippet og gennemsnitsmetoden.
B og C søgte herefter om tilladelse til at foretage en omgørelse, således at det var B og C´s holdingselskaber, der var købere af A´s aktier. Skat gav afslag på anmodningen om omgørelse, mens Landsskatteretten tillod omgørelse. Østre Landsret stadfæstede Landskatterettens afgørelse. (SKM 2009.260 ØLD)
Kommentar: Med afgørelsen er det slået fast, at der i forbindelse med en omgørelse af en disposition godt kan komme nye parter ind i dispositionen. Omgørelse er en reparationsmulighed når en privatretlig disposition har vist sig af have utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. Ved omgørelse bliver dispositionen omgjort til en anden disposition med mindre byrdefulde skattemæssige konsekvenser. I den konkrete sag medførte Skats standpunkt om at B og C havde købt aktierne for 7,5 mio. kr. og videresolgt dem til 10 mio. kr., at B og C havde en skattemæssig avance på 5,8 mio. kr., uanset at avancen på de købte og solgte aktier isoleret set alene var 2,5 mio. kr. Dette skyldes fifo-princippet (de ældste aktier er solgt først) og gennemsnitsmetoden (fortjenesten opgøres ud fra den gennemsnitlige købesum for alle aktier). Ved at få B og C´s holdingselskaber ind som købere af A´s aktier og videresælgere, ville fortjenesten kun være 2,5 mio. kr., da holdingselskaberne ikke ejede andre aktier i H. Herudover ville der være den lille finesse, at holdingselskabernes skat ville være lavere end B og C´s skat. Dette gav Landsskatteretten og Østre Landsret tilladelse til. Afgørelsen åbner nogle nye muligheder for brugen af omgørelsesmuligheden, idet de omgørelser, der ellers ikke kunne lade sig gøre, nu bliver muliggjort ved at inddrage nye parter.